Leder til DUS og børnehaveklasserne på Gug Skole

fuldtid
Leder til DUS og børnehaveklasserne på Gug Skole
  • www.aalborg.dk
  • Solhøjsvej 2, 9210 Aalborg SØ

Er du en tydelig og strategisk leder med stærke pædagogiske, organisatoriske og menneskelige kompetencer? Vil du være med til at give vores yngste elever den bedste start på skolelivet? Og kan du trives med at tage del i ledelsesansvaret på en både stor, spændende og udviklingsorienteret skole med 960 skønne elever og 115 dygtige og engagerede medarbejdere?

Vi søger en leder til vores DUS og børnehaveklasse, som kan sætte retningen for den gode overgang fra børnehave til skole for vores børnehaveklasser og samtidig gå forrest i udviklingen af et inspirerende fritidstilbud for vores 500 indmeldte DUS-børn fra 0.-6. klasse. 

Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling af både DUS og børnehaveklasser samt det personalemæssige ansvar for 28 pædagoger og 4 børnehaveklasselærere. Du skal kunne balancere nærværende personaleledelse med organisatorisk udvikling – og med tydelig kommunikation, samarbejdsevne og pædagogisk indsigt understøtte høj kvalitet i både undervisning og fritidspædagogik.

Vores DUS-tilbud består af både DUS 1 og DUS 2, og er fordelt på fire centre. Som DUS-leder er det væsentligt, at man er en synlig og nærværende leder i alle fire centre, så man både kan sætte en tydelig retning for det samlede DUS-tilbud men også kan skabe mening og være sparringspartner for det pædagogiske personale i hverdagen. Ligeledes er der brug for, at man som daglig leder af børnehaveklassen er tæt på eleverne og personalets hverdag, så man både har et indgående kendskab til eleverne og samtidig kan agere samarbejdspartner for personalet.

Som leder på Gug Skole bestræber vi os på altid at være i øjenhøjde med personalet og vægter inddragelse og medejerskab højt, men samtidig er vi også meget bevidste om det ledelsesansvar, der ligger hos os hver især. Som leder på en stor skole som vores, er det af meget væsentlig betydning, at du er struktureret, og at det falder dig naturligt at skabe overblik og følge op på aftaler. Du skal kunne trives med, at der hver dag er mange forskelligartede og komplekse opgaver at forholde sig til, og du skal kunne mestre den til tider svære balance mellem selvstændigt at kunne handle og træffe beslutninger, og omvendt også søge sparring i ledelsesteamet, når det er påkrævet. Du skal kunne stå i spidsen for de mødefora, hvor det er dig, ”der har den”. Det kan eks. være på teammøder, p-møder eller netværksmøder omkring elever. 

Vi forventer:
- at du har gennemført eller er i gang med en lederuddannelse
- det ikke, men ser det som en meget stor fordel, at du allerede har ledelseserfaring
- at du har kendskab til hverdagen i en skole og en DUS
- at du er uddannet pædagog
- at du er en synlig og nærværende leder for både personale, elever og forældre
- at du er en teamplayer, der vægter dialog, tillid og humor ind i samarbejdet
- at du fremstår rolig og nærværende – også de dage, hvor der er fuld fart på

Vi kan tilbyde:
- en velfungerende DUS med et meget højt indskrivningstal
- en spændende opgave i at danne bro mellem børnehaver og den gode start på skolelivet
- dygtige, engagerede medarbejdere – både blandt pædagogerne og på skolen generelt
- et konstruktivt samarbejde med både medarbejdere, skolebestyrelse og den øvrige ledelse om at videreudvikle en god skole, der tilvælges aktivt af en meget stor forældregruppe
- et tillidsfuldt samarbejde i TRIO
- en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en høj professionel kapital

Der henvises i øvrigt til skolens hjemmeside www.gug-skole.dk hvor du kan læse mere om såvel skole som DUS. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens ledelse. 

Vi vil meget gerne, at du tager kontakt til skolen for et besøg og en uformel snak, forud for en evt. ansøgning. Besøg kan aftales med skoleleder Rikke Høg Zimmer eller indskolingsleder Anne Berg Aaen på 99 82 43 99. Alle besøg vil naturligvis blive behandlet med fuld diskretion.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 4. december
Første samtalerunde er i uge 50 og anden samtalerunde i uge 51

Tiltrædelse er pr. 1. februar 2026
Forud for ansættelse indhentes der børne- og straffeattest, ligesom vi også indhenter reference.

Arbejdsstedets adresse
Solhøjsvej 2, 9210 Aalborg SØ

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind