Leder til administrativ enhed i Tandplejen i Holbæk Kommune

fuldtid
Leder til administrativ enhed i Tandplejen i Holbæk Kommune
  • Holbæk Kommune
  • Sportsvej, 5, 4340 Tølløse

Holbæk Kommune søger en udviklingsparat og driftssikker leder til den nyetablerede administrative enhed i Tandplejen. Enheden blev etableret 1. september 2025 og består af ca. 5 administrative årsværk, aktuelt fordelt på 6 medarbejdere, der understøtter Tandplejens fem klinikker.

Om stillingen

Stillingen er sammensat af 2 halve årsværk til hhv.:

  • Et halvt årsværk til personaleledelse, udvikling og koordinering af den administrative enhed
  • Et halvt årsværk til og konkret opgaveløsning i samarbejde med teamet

Du får ansvar for:

  • Ledelse af administrative medarbejdere
  • Økonomistyring, regnskabsaflæggelse og afstemning
  • HR-opgaver, bl.a. ferie/fraværsregistrering, onboarding, Emply-rekruttering, lønberegninger mv.
  • Sekretær- og ledelsesunderstøttelse, herunder mødebooking
  • Koordinering af MED, TRIO, samarbejdsfora og tilsyn
  • Kommunikation og ajourføring af intra og hjemmeside
  • Callcenterfunktion med borgerhenvendelser og tidsbooking
  • Vagtplanlægning for Tandplejens klinikker

Du bliver en del af Tandplejens ledelsesteam, hvor du refererer til overtandlægen og samarbejder tæt med klinikleder og fagsekretariatet for Børn & Familier.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med ledelse af og administration i den kommunale tandpleje
  • Har erfaring med udvikling og opbygning af en stærk og driftssikker administration tilpasset den kommunale tandplejes kerneopgave og den politisk styrede organisation
  • Er struktureret, omstillingsparat og har stærke samarbejdsevner
  • Har kendskab til kommunale, administrative systemer (bl.a. Emply, KMD Opus, eDoc m.fl.)
  • Kommunikerer klart og serviceminded – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med stor selvstændighed og mulighed for faglig udvikling
  • Et stort fællesskab og samarbejde på tværs af mange faggrupper
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at sætte eget præg på den administrative enhed
  • En spændende udviklingsopgave i samarbejde med en ny ledelsesgruppe

Om Tandplejen og dens organisering i Holbæk Kommune

Tandplejen er en del af kerneområdet Børn og Familier og varetager tandplejetilbud til ca. 17.000 børn og unge i alderen 0–21 år. Tilbuddet omfatter både forebyggende og behandlende ydelser, herunder undersøgelser, cariesbehandling, tandregulering og sundhedspædagogisk indsats.

Derudover varetager Tandplejen tre specialiserede tilbud:

  • Omsorgstandpleje til borgere med varige funktionsnedsættelser
  • Socialtandpleje til udsatte borgere med sociale udfordringer
  • Specialtandpleje til borgere med komplekse og varige lidelser

Organisatorisk er Tandplejen forankret under fagsekretariatet for Børn og Familier og ledes af en overtandlæge med ansvar for faglig kvalitet, drift og udvikling. Overtandlægen har direkte ledelse af filialklinikledere, administrativ ledelse og øvrige nøglepersoner og samarbejder tæt med chef for kerneområdet.

Tandplejen er aktuelt fordelt på fem klinikker og har ca. 60 medarbejdere, herunder tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrative medarbejdere. Der arbejdes tværfagligt med fokus på tidlig indsats og høj faglig kvalitet.

I 2025 blev den administrative enhed etableret med fysisk placering i Tølløse. Enheden understøtter klinikkernes drift og sikrer sammenhængende administrative arbejdsgange.

Tandplejen indgår i det samlede specialiserede børneområde, som også omfatter Familiecenter, Børnekonsulentcenter og Børnespecialcentre. Organiseringen understøtter Holbæk Kommunes ambition om at være en stærk medspiller for børn og familier med fokus på læring, trivsel og sammenhængende indsatser.

Ny tandklinik på vej

Holbæk Kommune er i gang med at etablere en ny og moderne tandklinik på Bispehøjen 2 i Holbæk, som forventes at stå klar i 2027. Klinikken skal rumme både almen tandpleje, tandregulering og funktioner for social-, special- og omsorgstandpleje. Den bliver en vigtig ramme for fremtidens tandpleje og vil samle funktioner, der i dag er spredt på flere matrikler. Den kommende leder af den administrative enhed får en central rolle i at sikre, at klinikken bliver en velfungerende og sammenhængende enhed fra dag ét.

Ansættelsesvilkår

Opstart: 1. januar 2026, men gerne tidligere
Løn: Efter gældende overenskomst og kvalifikationer
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse

Rekrutteringsproces

Ansøgningsfrist: 10. december 2025
1. samtale: 15. december 2025
Eventuelt 2. samtale: 18. december 2025 
Eventuelt lederprofiltest mellem samtalerne i samarbejde med vores HR -afdeling.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagsekretariatsleder for Børn & Familier, Nathasja Haldbæk tlf. 72 36 21 96.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind