LEDER FOR VAND, MILJØ OG KLIMATILPASNING

fuldtid
LEDER FOR VAND, MILJØ OG KLIMATILPASNING
  • SEGES Innovation P/S
  • Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Stærkt fagligt team, der kommer med løsninger til gavn for vandmiljøet

Du skaber rammer og motivation for innovation, vidensudvikling og formidling
Vil du være med til at finde vejen til et godt vandmiljø og finde løsninger ift. klimatilpasning for og med landbruget? Har du som leder fokus på faglig troværdighed og et godt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye afdelingsleder for Vand, Miljø og Klimatilpasning, der er en afdeling på ca. 10 personer i området Planter & Miljø hos SEGES Innovation, der har i alt 90 medarbejdere, der arbejder med hele paletten i det åbne land – planteproduktion, natur, miljø og planlægning.

Det er afgørende for de danske landmænd og for det omkringliggende samfund, at der findes løsninger til sikring af et godt vandmiljø og samtidig sikring af en planteproduktion under ændrede klimaforhold. Afdelingens medarbejdere er fagligt stærke specialister, der arbejder med udviklingsprojekter med formålet, at støtte landbrugets bæredygtige udvikling. Eksempler på nuværende indsatser er: Vand til markvanding under hensyntagen til miljø og natur og en stor indsats omkring faglig understøttelse af Kystvandrådene og Treparten.

Du får det samlede ledelses- og budgetansvar for afdelingen, og i tæt samarbejde med øvrig ledelse, chefkonsulent for området og medarbejderne sikrer du udviklingen og fremdriften i den samlede projektportefølje. Dine hovedopgaver er herudover at:

  • Lede kompetente vidensmedarbejdere med fokus på trivsel, udvikling og opgaveprioritering
  • Understøtte idegenerering og udvikling af projekter
  • Videreudvikle afdelingens faglige bidrag, kommercielle aktiviteter og fundraising
  • Være aktiv i relevante projekter, også som projektleder og som formidler bl.a. ved foredrag
  • Understøtte afdelingens bidrag til projekter på tværs af Planter & Miljø.

Du bidrager til den samlede udvikling og vækst i samarbejde med ledergruppen for Planter & Miljø, ligesom du får et bredt samarbejde med landbruget såvel som med virksomheder, myndigheder, universiteter og fonde – også internationalt. Afdelingens bidrag kan bl.a. måles på, hvordan viden, værktøjer og koncepter bliver implementeret i landbruget og i hele værdikæden.

Du kombinerer ledelse, faglig nysgerrighed og kommerciel tænkning
Vi søger en involverende og lyttende person, som understøtter medarbejdernes faglige og personlige udvikling, i et trygt arbejdsmiljø. Du har allerede ledererfaring, hvor du har haft ansvar for at sikre trivsel og performance.

Med afsæt i en naturvidenskabelig baggrund er du optaget af vandmiljøområdet. Du arbejder systematisk og har fornemmelse for dine medarbejders trivsel. Du evner at formidle din viden, også i større forsamlinger. Du har naturlige samarbejdsevner og motiveres, når samarbejdet giver resultater, der flytter ’barren’.

Da du får mange kontaktflader, må det være naturligt for dig at netværke og handle i situationer, hvor flere hensyn skal balanceres. Erfaring med landbrugserhvervet, fundraising eller opbygning af kommercielle aktiviteter er ekstra plusser.

En unik mulighed for at bidrage til udvikling af et Danmark, hvor et godt vandmiljø og fødevareproduktion kan sameksistere
De danske landmænd er Danmarks største arealforvaltere, og med bl.a. Grøn Trepart er der et større fokus på at nå målsætningen om et rent vandmiljø samtidig med, at der fortsat skal sikres en fødevareproduktion.

Du får desuden mulighed for at kombinere ledelse med faglig innovation, formidling og kommercielle aktiviteter i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og balance mellem arbejds- og privatliv.

Afdelingen har adresse i Agro Food Park, Aarhus. Du fordeler din tid efter behov mellem adressen, hjemmearbejdsdage og dage rundt omkring i Danmark.

Er du nysgerrig på mere kan du ringe til Afdelingschef for Planter & Miljø Jens Elbæk på 2381 5451 eller Souschef Irene Wiborg på 3092 1733.

Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning.

Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Log ind