Leder af Sygeplejen - Vejen Kommune

fuldtid
Leder af Sygeplejen - Vejen Kommune
  • Vejen Kommune
  • Østergade 28, 6630 Rødding

Vil du stå i spidsen for Sygeplejen i en kommune, der har fokus på sundhedsfremme, rehabilitering, faglig kvalitet, tværfaglighed og positive borgeroplevelser? 

Vejen Kommune søger pr. den 1. marts 2026 en visionær og handlekraftig leder af sygeplejen, der kan sætte retning og skabe resultater i en tid med store forandringer – herunder fortsætte den igangsatte implementeringen af den Vejen’ske model i relation til Ældrereformen og det påbegyndte arbejde i relation til overgangen til den nye Sundhedsstruktur i 2027. 
 

Stillingen dækker desuden det meget vigtige område med rekruttering og oplæring på social- og sundhedsuddannelser og klinisk uddannelse for sygeplejestuderende.


Om stillingen

Som leder af Sygeplejen får du det overordnede ansvar for:

  • At sikre høj faglig kvalitet i Sygeplejen til kommunens borgere – sammen med to gruppeledere for Sygeplejen, et sygeplejefagligt udviklingsteam og i tæt samarbejde med kolleger i Ældre & Rehabilitering, Handicap & Psykiatri og Sundhed & Sammenhæng.
  • Udvikling og implementering af strategier, kvalitetsstandarder og kompetenceprogrammer.
  • At understøtte tværsektorielt samarbejde med praktiserende læger, sygehuse, apoteker og andre aktører.
  • Et uddannelsesområde med ansvar for rekruttering til og oplæring af Social- og sundhedsmedarbejdere samt den kliniske praktik i kommunen for sygeplejestuderende.
  • Ressourcestyring og økonomisk ansvar for eget område samt medansvar for det samlede budget i Ældre & Rehabilitering.

Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelse for leder af sygeplejen og en beskrivelse af den Vejen’ske model i Ældre & Rehabilitering

 

Din rolle i Sundhedsreformen

Sundhedsreformen stiller store krav til relationer, samarbejde og udvikling af produktive arbejdsgange på tværs af sektorer. Som leder af Sygeplejen bliver du en nøgleperson i at:

  • Skabe stærke partnerskaber mellem kommune, region og almen praksis.
  • Sikre sammenhængende borgerforløb med fokus på forebyggelse, rehabilitering og faglig kvalitet.
  • Udvikle strukturer, der understøtter faglig frisættelse og smidige arbejdsgange.
  • Bidrage til at Vejen Kommune er på forkant med nationale krav og lokale behov.

 

Hvorfor vælge Vejen Kommune?

I oktober blev Vejen Kommune kåret af NB-Ældre som Danmarks bedste på ældreområdet.
En væsentlig årsag til kåringen er en målrettet satsning på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og tidlig opsporing af sygdomsudvikling kombineret med en høj faglighed, som har resulteret i:

  • En høj grad af forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser af ældre og svækkede borgere.
  • Tryghed, kvalitet og omsorg for borgerne – både i eget hjem og på plejecentre.
  • En kultur, med fokus på at det borgerne selv kan, skal de selv - evt. via brug af velfærdsteknologiske løsninger, så der er ressourcer til at sikre kvalitet i opgaveløsning til de svageste.

Som leder af Sygeplejen bliver du en central aktør i at fastholde og videreudvikle kvalitet i opgaveløsningen i tæt samspil med områdechef, kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere.

 

Vi tilbyder
  • En organisation med vilje til samarbejde såvel internt som eksternt. En organisation, hvor vi bestræber os på at være to skridt foran og turde træde nye veje i bestræbelserne på at skabe mest muligt kvalitet for borgeren og trivsel for medarbejderne
  • En central rolle i implementeringen af Sundhedsreformen og den fortsatte implementering af den Vejen’ske model i relation til Ældrereformen.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel.
  • Mulighed for at præge fremtidens sygepleje i Vejen Kommune.

 

Vi søger en leder, der
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Har relevant lederuddannelse – gerne på master- eller kandidatniveau.
  • Har solid klinisk og ledelsesmæssig erfaring fra både kommunalt og regionalt regi.
  • Forstår politiske beslutningsprocesser og kan navigere i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder.
  • Er strategisk og udviklingsorienteret – og samtidig stærk i implementering.
  • Har mod til at gå nye veje og fastholde retningen, også i modvind.
  • Kommunikerer tydeligt og anerkendende og har gode relationskompetencer.
  • Har økonomisk flair og interesse for data.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid med reference til Områdechef for Ældre og rehabilitering. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Vil du være med til at sætte retning for fremtidens sygepleje?

Send din ansøgning og CV senest 16. januar kl. 11.00
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Ældre & Rehabilitering Kirsten Dyrholm på telefon 30 17 13 75 

Der er planlagt første samtalerunde den 21. januar og 2. samtalerunde den 28. januar. Du vil skulle gennemføre en online personlighed test mellem 1. og 2. samtalerunde.

 

Log ind