Leder af Service

fuldtid
Leder af Service
  • Nationalmuseet
  • Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Vi søger en leder til Nationalmuseets servicetema, der er en del af museets Bygningsenhed. Serviceteamets opgaver er mange og forskelligartede og strækker sig fra interne flytteopgaver, opsætning og nedtagning af udstillinger, klargøring af arrangementer, arealpleje, pasning af sluser i Mølleåen til, at museets fysiske rammer dagligt er velfungerende og klar til at modtage gæster.

Teamet, der består af 8 medarbejdere, er en del af Bygningsenheden, der har til opgave at sikre vedligehold, udvikling, rengøring og service på Nationalmuseets samlede bygningsportefølje. Alle i teamet har fast mødested på Nationalmuseet i København, men udfører opgaver på alle museets sjællandske adresser.

Arbejdsområde

Serviceteamet har med gode resultater arbejdet med medstyrende grupper og det er forventningen, at en ny leder formår at fastholde styrken i det ansvar, der ligger i fællesskabet i de medstyrende grupper. Lederen vil også være en arbejdende del af fællesskabet om de konkrete opgaver. Opgaverne løses desuden i tæt samarbejde med teamets koordinatorer.

Derudover vil de primære arbejdsopgaver være:

  • Hjælp til prioritering
  • Personaleledelse
  • Koordinering med samarbejdspartnere internt
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere, fx Statens Facility Management
  • Økonomistyring, indkøb og ansættelser
Kvalifikationer

For at lykkes i jobbet skal du være i stand til at koordinere fælles indsatser mod fælles mål, og samtidig være i stand til at værne om og udvikle dine medarbejdere og deres indbyrdes samarbejde. Herudover er du initiativrig og samarbejdsdygtig, og i stand til at sige til og fra på en konstruktiv måde.

Vi vil desuden lægge vægt på, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har en serviceorienteret tilgang til dit arbejde og dine kolleger
  • Kan bidrage konstruktivt til et tværfagligt samarbejde
  • Er fleksibel og indstillet på, at stillingen byder på mange forskelligartede opgaver
  • Er kvalitetsbevidst, driftssikker, struktureret og omhyggelig
  • Har en åben og imødekommende kommunikation såvel internt som eksternt
  • Har en positiv tilgang til nye tiltag
  • Og ikke mindst, at du har et godt humør og en positiv indstilling til dine medmennesker
Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Nationalmuseet i København. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for HK i staten.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug samt en børneattest inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmesidewww.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest fredag den 2. januar 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bygningschef Line Mølgaard Doulgerof på telefon 4120 6405 på hverdage mellem kl. 8 og 9 eller mail: ldo@natmus.dk

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseets formål er altid at være på opdagelse, og at arbejde på at være mere for flere. Vores fyrtårne er Værdifulde oplevelser, Levende viden og Bæredygtigt liv. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk







Log ind