Vil du stå i spidsen for en afdeling, der er helt central for vores fælles indsats for voksne på social og handicapområdet – og vil du være en del af et ambitiøst ledelsesteam, hvor tværfaglighed og dialog er nøgleord?
På socialområdet i Varde Kommune søger vi en myndighedsleder, der både har stærke faglige og menneskelige indsigter, og kan navigere sikkert på område med stor kompleksitet og mange snitflader. Som ny leder får du ansvar for at videreudvikle afdelingen med 14 dygtige medarbejdere for at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og skabe sammenhængende indsatser for de borgere, vi er her for.
Du har mulighed for at blive del af et stærkt team, hvor vi ser samarbejde og tværfaglig ledelse som helt afgørende for, at vi sammen kan lykkes. Du bliver en del af et ambitiøst ledelsesteam, der på tværs af hele kommunens socialområde arbejder målrettet med udvikling og drift – både på egne områder og i det fælles lederskab. Her betragter vi ledelse som en holdsport, og vi ser forskelligheder som en styrke.
Vores ideelle myndighedslederDu har selvfølgelig ambitioner, erfaring og kendskab til myndighedsarbejdet og brænder for de udfordrende og vigtige opgaver på socialområdet. Men vi drømmer også om en leder, der – lige som os – er begejstrede for vekselvirkningen mellem detaljer og helheder. Du kan tage med os op i helikopteren, hvor vi ser helheder og sammenhænge på tværs, men du brænder også for opgaver på egen banehalvdel, og for at have styr på det faglige myndighedsfundament.
Vi ser for os, at du er en engageret, handlekraftig og ansvarsbevidst leder, der fagligt står solidt, så du kan bevare ro og overblik- også i pressede situationer. Du er vedholdende og tør træffe beslutninger og stå ved dem. Som vores nye myndighedsleder håber vi også, at du er en dygtig kommunikator, at du nyder det stærke samspil med både interne og eksterne samarbejdspartnere og naturligt opbygger stærke relationer.
Vi søger en leder, der har en relevant videregående uddannelse (mellemlang eller lang) fx som socialrådgiver, økonom eller jurist. Du kan også sagtens bringe andre fagligheder til bordet, men det er afgørende, at du har stærk interesse og kompetencer inden for myndighedsarbejde og økonomi.
Vi håber naturligvis, at du har erfaringer fra det socialfaglige område, og ideelt set har du en lederuddannelse og nogle års ledererfaring.
Din vigtige ledelsesopgaveDu bliver direkte personaleleder for myndighedsafdelingens dygtige og engagerede medarbejdere, der håber at få en ny leder, der er dialogskabende og ambitiøs både i forhold til kerneopgaven, og når det handler om at værne om de gode rammer med et trygt og udviklende arbejdsmiljø.
Du får ansvar for afdelingens drift, og herunder både den faglige og økonomiske styring. Vores målgruppe er voksne borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Vi træffer blandt andet afgørelser inden for botilbud, socialpædagogisk støtte og forsorgshjem.
Du får en vigtig opgave ift. at sikre en tydelig fælles retning og prioritering, samtidig med at du støtter dine medarbejdere i deres håndtering af komplekse sager, der kræver solid indsigt i lovgivningen.
Vi forestiller os, at du vil få det godt i jobbet, hvis du:
Social og Handicap består i alt af ca. 450 engagerede medarbejdere og 20 dygtige ledere. Udover myndighedsafdelingen og en tværgående administration består socialområdet af en tilbudsvifte inden for handicapområdet, hjerneskadeområdet og socialpsykiatrien.
I myndighedsafdelingen er vi kendt for vores uformelle omgangstone og for kærligt men bestemt at insistere på dialog og samarbejde. Vi brænder for vores arbejde, står fagligt solidt og ser hele socialområdet som en helhed.
Du vil referere direkte til socialchefen, der ønsker en leder, der i dagligdagen zoomer ind på Myndighed, men som også kan panorere ud og tænke i større helheder. Vi tror nemlig på, at når vi har styr på hjemmefronten, så skaber vi overskud til det bredere samspil, hvor vi kan gentænke sammen på tværs.
Her kan du læse meget mereDu kan du med fordel læse vores ledelsesgrundlag, der på ingen måde er et skuffedokument, men leveregler, som vi efterlever efter bedste evne og løbende holder os selv og hinanden op på.
Desuden finder mere information på Varde Kommunes hjemmeside – fx på disse sider:
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte socialchef Lilian Lyngholm Bertelsen på tlf. 6115 5327 eller på libe@varde.dk. Lillian træffes fra den 20. oktober, og du kan fx sende en sms eller en mail og bede om en opringning.
Alt det praktiskeDer er ansøgningsfrist den 16. november 2025, og vi håber, at du kan tiltræde den 1. februar 2026.
Vi planlægger at afholde samtaler den 4. og 12. december, og mellem samtale 1 og 2 vil vi muligvis gennemføre en personprofil.
Der er tale om en fastansættelse, og lønniveau fastlægges efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.