Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for uddannelse og trives med at tænke uddannelse ind i alle aspekter af hverdagen? Vil du være med til at præge uddannelsen af fremtidens læger indenfor det Gynækologisk-Obstetriske speciale og almen medicin og kan se værdien i at være et mindre sted med store ambitioner for at levere en høj faglig standard, så er det dig vi leder efter.
Om stillingen
Du vil som ledende uddannelsesansvarlig overlæge få det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen og personaleansvar for afdelingens uddannelsessøgende læger og uklassificerede reservelæger i samarbejde med cheflægen. Du vil herudover have en central rolle i både den lægefaglige ledergruppe og den tværfaglige ledergruppe på afdelingen.
Ansvarsområder:
Kvalifikationer
Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Vi er en mindre men ambitiøs afdeling, der er stolte af at levere behandling af høj faglig kvalitet til patienterne i vores optageområde. Vi løfter i flok, passer på hinanden og tager ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed.
Afdelingen er fysisk placeret i Slagelse og lægetemaet er bestående af 1 cheflæge, 14 speciallæger (nogle på nedsat tid), 5-7 HU læger i gynækologi / obstetrik og 4 HU læger almen medicin, 3 introlæger, 2 Ph.d.-studerende samt et varierende antal uklassificerede reservelæger.
Afdelingen varetager årligt ca. 1800 fødsler og har, i henhold til Sundhedsstyrelsens Specialeplan obstetrisk funktion inden for blandt andet GDM, immunisering, epilepsi, monochoriotiske gemelli og prænatal diagnostik. Det regionale familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler. Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister og vi uddanner desuden kolleger til Almen Medicin.
Vores gynækologiske sektion er fagligt ledet af en konstitueret specialeansvarlig overlæge og varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder åbne, laparoskopiske og vaginale hysterektomier, mini- og operativ hysteroskopi samt prolapskirurgi. Vi har robotkirurgi med fokus på hysterektomi. Og endelig har vi et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en sub-akut funktion, udførelse af minihysteroskopier samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort- og behandler ambulatorium.
Vi har et forskningsmiljø der er under udvikling og er ledet af en forskningsansvarlig afdelingslæge. Der er i øjeblikket tilknyttet 2 Ph.d.-studerende til afdelingen.
Vilkår
Du vil indgå i bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, for nuværende 2-delt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere og du vil derfor have mulighed for at bibeholde dine kompetencer indenfor varetagelse af både den gynækologiske og obstetriske akutte patient. Vi forventer at den uddannelsesansvarlige overlæge har ca. 2-3 vagter om måneden, 60 % tid i klinikken og 40 % administrationstid. Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen. Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025 eller efter aftale. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår og er betinget af børneattest.
Ansøgning
Har du lyst til at høre mere om stillingen og afdelingen er du velkommen til at kontakte cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Slagelse Sygehus Louise Vibede lovib@regionsjaelland.dk eller mobil 23 29 70 60.
Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. Har du særlige interesser eller ønsker til stillingen bedes du også beskrive dem i ansøgningen. Du bedes desuden vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist
6/5-25
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt den 9/5-25.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.