Ledende overradiograf/oversygeplejerske/sundhedsfagligt uddannet til Nykøbing Falster Sygehus, Sjællands Universitets Hospital
Afdelingen for Røntgen og Skanning på Nykøbing Falster Sygehus søger en motiveret og kompetent ledende overradiograf/oversygeplejerske/sundhedsfagligt uddannet pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Vi søger en person, der i samarbejde med overradiografen skal stå for den daglige ledelse af personalet samt tage ansvar for drift, kvalitet og udvikling.
Billeddiagnostisk Afdeling på Nykøbing Falster sygehus hedder i daglig tale Afdeling for Røntgen og Skanning. Afdelingen er organisatorisk sammenlagt med de øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland, forankret under Sjællands Universitets Hospital. Alle afdelinger har lokal ledelse, sammenlægningen medførte at Region Sjælland har Danmarks største Billeddiagnostiske Afdeling.
Nykøbing Falster sygehus er akut hospital med mange specialer samt en stor akut modtagelse med eget røntgenrum og traumerøntgenrum.
Afdelingen er uddannelsessted for radiografer og SAK-studerende.
Afdelingen i Nykøbing F har 10 undersøgelsesrum, bestående af 2 MR-skannere, 2 CT-skannere, 2 ultralydsrum samt 3 konventionelle rum og et gennemlysningsrum. Derudover er der røntgenrum i akutafdelingen samt røntgenudstyr i traumemodtagelsesrummet.
Dertil er der en satellitafdeling på Nakskov Sundhedscenter, med 2 konventionelle rum, med eget personale ansat.
Afdeling har ca. 50 engagerede medarbejdere. Alle varetager patienternes diagnostiske undersøgelser med høj kvalitet, samarbejde og omsorg. Afdelingen udfører ca. 70.000 undersøgelser årligt, der beskrives af radiologer samt beskrivende radiografer.
I samarbejde med overradiografen indebærer opgaverne bl.a.:
Vores forventninger til dig:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Du er velkommen til at kontakte chefradiograf Stine Jensen sljen@regionsjaelland.dk eller tlf.: 28 707 909 for flere oplysninger.
Ansøgningsfrist: 16. september 2025. Samtaler forventes afholdt den 22. september.
Løn efter gældende overenskomst.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her