Vil du stå i spidsen for den akutte neurologi på Sjællands Universitetshospital – og kombinere klinik, ledelse og udvikling i én og samme rolle?
Vi søger en ledende overlæge til det akutte neurologiske sengeafsnit N61. Sammen med oversygeplejersken får du det overordnede ansvar for afsnittets ledelse og udvikling. Jeres fælles opgave bliver at sikre høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og et stærkt arbejdsmiljø – til gavn for både patienter og medarbejdere.
Stillingen giver dig en central rolle i udviklingen af fremtidens sygehus, hvor flytningen til Nyt Sjællands Universitetshospital i Køge i 2027 bliver en vigtig milepæl. Her vil du være en nøgleperson i implementeringen af nye arbejdsgange og innovative løsninger. Samtidig får du en central rolle i at understøtte Region Sjællands strategiske mål – herunder det bæredygtige akutte sygehus, behovsstyrede og virtuelle konsultationer samt sundhed tæt på borgerne med fokus på lige adgang til udredning og behandling.
Vi værdsætter en stærk kultur præget af holdånd, faglighed og tværfagligt samarbejde – hvor alle bidrager til at skabe de bedste patientforløb.
Om stillingen
Som ledende overlæge får du ansvar for afdelingens akutte neurologi. Du bliver en nøgleperson i udviklingen af patientforløb, undervisning og faglig udvikling – både internt og i samarbejde med regionens akutafdelinger.
En vigtig del af rollen er at bidrage til vidensdeling, simulationstræning og undervisning, der motiverer og udvikler både yngre læger og øvrige faggrupper. På den måde styrker du afdelingens position som regional spydspids inden for neurologien og sikrer høj kvalitet for borgerne i Region Sjælland.
Vi søger en speciallæge i neurologi, der:
Dine ansvarsområder
Faglig ledelse
Driftsledelse
Personaleledelse
Organisatorisk ledelse
Du vil desuden have kliniske opgaver med stuegang på N61 – herunder weekendstuegang – og indgå i bagvagtsfunktionen. Her vil din erfaring som speciallæge og indsigt i både de praktiserende lægers henvendelser og akutafdelingernes behov spille en central rolle. Denne viden styrker afsnittets faglige kvalitet og bidrager til at forme den fremtidige struktur.
Om os
Neurologisk Afdeling dækker hele Region Sjælland (ca. 840.000 borgere) og varetager stort set alle specialiserede neurologiske funktioner. Afdelingen består af:
Vi er ca. 220 medarbejdere fordelt på godt 10 faggrupper. Vi har høje ambitioner for faglighed, patientforløb og uddannelse, og vi lægger stor vægt på samarbejde, arbejdsmiljø og en kultur, hvor faglig udvikling og forskning går hånd i hånd med en god balance mellem arbejde og privatliv.
Vi arbejder aktivt med at implementere Region Sjællands strategi for et bæredygtigt akut sygehus, behovsstyrede og virtuelle konsultationer samt sundhed tæt på borgerne – der sikrer lige adgang og høj kvalitet i udrednings- og behandlingstilbuddet.
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Ansættelse
Tiltrædelse: 1. november 2025 eller efter aftale
Samtaler forventes afholdt i uge 39
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgning og CV bedes udarbejdet med afsæt i de 7 lægeroller.
Spørgsmål?
Kontakt cheflæge Gry Tanum på grta@regionsjaelland.dk eller tlf. +45 47 32 28 01.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her