Ledende overlæge og speciallæger til Lungemedicinsk afsnit på Slagelse sygehus

fuldtid
Ledende overlæge og speciallæger til Lungemedicinsk afsnit på Slagelse sygehus
  • Region Sjælland
  • Alleen 15, 4180 Sorø

Hos os får du en hverdag, hvor fagligheden fylder, samarbejdet fungerer, og der er rum til at påvirke både arbejdsgange og patientforløb.

Velkommen til Medicin 1 på Slagelse Sygehus, hos os arbejder lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi side om side i et miljø, som er kendetegnet ved at vi kender hinanden, hjælper hinanden og har en reel interesse i at skabe stabile og meningsfulde patientforløb. Vi har korte beslutningsveje, et tæt tværfagligt samarbejde og en kultur, hvor det er naturligt at dele viden, sparre på tværs og løse problemer i fællesskab.

” Vi har et tæt, socialt fællesskab på afdelingen, hvor det ikke er sædvane at ordne egen have, før alle er færdige. Vores speciallæger har enormt god mulighed for at lave dét, som interesserer dem. Der er højt til loftet og en lydhør ledelse. Og så praktiserer vi altid mulighed for at præge og påvirke afdelingens retning.”

- Ellen Risom, ledende uddannelsesansvarlig overlæge, Lungemedicinsk afdeling Slagelse

Vi er både på udkig efter en ledende overlæge og flere speciallæger
Vi har et varieret og oftest komplekst patientgrundlag, som løses i tæt samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner. Afsnittet har været et Covid afsnit, og er i den forbindelse opdateret ift. high-flow, NIV, O2matic og CPAP efter vores COVID-erfaringer. I sengeafsnittet udfører vi UL-vejledte pleuradrænager, og i ambulatoriet indfaser vi ILS- og sarkoidosefunktionen samt opbygger non-maligne bronkoskopier.

  • Ledende overlæge: Du bliver en del af afsnitsledelsen og får ansvaret for drift, faglig kvalitet og retning for det lungemedicinske område. Du skal også repræsentere afdelingen i eksterne fora bl.a. Sundhedsfagligt Råd. Du er en bredt uddannet, overlægekvalificeret speciallæge i Intern medicin; Lungemedicin og har erfaring fra et sengeafsnit. Det er ikke et krav at du har ledelseserfaring.
  • Speciallæge: Du får en hverdag med variation, ansvar og mulighed for at påvirke både patientforløb og arbejdsgange. Du bliver en central del af både sengeafsnit og ambulatorium — og du har mulighed for at arbejde mere målrettet med områder som ILS, sarkoidose, bronkoskopier og kvalitetsarbejde, hvis det er dér, dine interesser ligger.

Verdens nemmeste ansættelsesproces

Har du lyst til at høre mere om mulighederne for at være speciallæge, overlæge eller ledende overlæge i Region Sjælland, så skriv eller ring til Ole fra Mercuri Urval på 4132 8632 for en indledende dialog. Du kan også så læse mere HER.

Vi byder velkommen til både erfarne speciallæger og yngre læger, der ønsker at udvikle sig inden for sit speciale.

Vi opfordrer dig til at ringe og høre mere om, hvilke muligheder der er på Lungemedicinsk afsnit. Hvis du ønsker at søge stillingen på traditionel vis, så søg den hos os senest onsdag d. 10. december 2025. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så tag fat i Ole eller send din ansøgning allerede i dag.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind