Vi søger en ledende overlæge til at overtage ansvaret for Modtagelsen
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 45 læger og 20 sekretærer ansat. Vi har ca. 50.000 patientkontakter om året. Afdelingen er etableret i 2009 og har siden fungeret som selvstændig afdeling med eget personale. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø på kryds og tværs af faggrænser. Det er noget af det, vi gerne vil fastholde og udvikle sammen med dig.
Afdelingen har 4 afsnit, hvert af disse har en ledende overlæge, de 3 fysiske afsnit tillige hver deres oversygeplejerske. Dit primære fokus bliver selvfølgelig Modtagelsen hvor du udgør afsnitsledelsen sammen med oversygeplejersken, men der vil være mulighed for og en forventning om at du kan indgå i alle funktioner bagvagtslaget dækker.
Modtagelsen
95% af akutte indlæggelser af voksne på sygehuset, foregår via Modtagelsen. Vi ser kørsel A patienter og er teamledere på hjertestopteamet, vi har behandlingsansvar og visitationsret. Vi sætter en ære i selv at håndtere det meste men også i at vide hvornår vi har brug for assistance fra resten af sygehuset.
Skadestuen
Her håndterer vi større og mindre skader, inkl. opgaver som andre steder håndteres af ortopædkirurgiske læger, f.eks. reponeringer. Vi har fokus på smertebehandlingen og søger løbende at udvikle vores børneparathed.
Akut Diagnostisk Enhed
Akutafdelingens eget sengeafsnit som giver os mulighed for at fordybe os i nogle af de diagnostisk sværere forløb, håndtere nogle af de lettere indlæggelsesforløb og få lidt ekstra tid til at observere udviklingen i patienternes tilstand.
Uddannelse
For os er uddannelse af yngre kolleger og studerende en naturlig del af lægefaget. Meget af uddannelsen foregår i den daglige klinik i form af diskussioner, konference og supervision. Vores speciallæger i akutmedicin er typisk vejledere for introduktionslæger i akutmedicin.
Opgaven
Som ledende overlæge for Modtagelsen får du sammen med oversygeplejersken det overordnede ansvar for organiseringen af arbejdet i Modtagelsen. Dvs.: hvordan omsætter vi kliniske retningslinjer for behandling og udredning til procedurer som fungerer i hverdagen som den ser ud i Akutafdelingen på Holbæk Sygehus? Hvordan sikrer vi et godt tværfagligt samarbejde så patienten ikke venter længe på den ene faggruppe når den anden er færdig med deres del og så observationer, bekymringer og overvejelser deles på tværs af faggrænser? Hvordan sikrer vi en god sektorovergang når patienter skal retur til eget hjem fordi akutafdelingen og sygehuset ikke var det rigtige svar på deres gener i denne omgang? Hvordan sørger vi for at vi har de rette og forståelige instrukser klar til vagtholdet uden at ende med at drukne i dem? Hvordan holder vi den faglige fane højt og sikrer at patienter bliver relevant og tilstrækkeligt udredt i Akutafdelingen uden at afdelingen bliver overbelastet?
Vi har ideer til svar på nogle af spørgsmålene men har også stor lyst til at få dine input – og så bliver der jo ved med at komme nye spørgsmål som vi skal forholde os til.
Du får personaleansvaret for vores KBU-læger, uddannelsesansvaret ligger i uddannelsesteamet, så du kan f.eks. involveres i de mere komplicerede forløb.
Du refererer til afdelingsledelsen og er en del af afdelingens bagvagtslag.
Du indgår i afsnitsledelsesgruppen som sammen sætter linjen for afdelingen.
Uddelegeringen af opgaver til afsnitsledelserne er endnu ikke færdigaftalt så du har mulighed for at indgå i processen.
Hvorfor skal du vælge at søge hos os?
Vi forventer af dig, at du
Få endnu mere info om afdelingen her: www.regionsjaelland.dk/hakut
Måske interesseret?
Vi vil gerne fortælle meget mere, så hvis du er interesseret og har spørgsmål så skriv til:
Cheflæge Tine Grolin Kristensen, tigk@regionsjaelland.dk
Ansættelsen begynder 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 29.december 2025
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.