Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er der, i samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord, en ledig stilling som ledende klinisk lektor for postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 5 år og er med 30 årlige konfrontationstimer i gennemsnit. Stillingen indebærer et 1/3 frikøb fra anden stilling i Videreuddannelsesregion Nord.
Dine arbejdsopgaver
Som ledende klinisk lektor for den postgraduate lægelige kompetenceudvikling, vil du komme til at have funktion ved alle de enheder, hvor der foregår lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Du kommer til at fungere i et samarbejdsfelt mellem Videreuddannelsesregion Nord, Region Nordjylland og Region Midtjylland samt de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Du vil sammen med den ledende kliniske lektor, ansat ved Aarhus Universitet, og sekretariatschefen for Videreuddannelsesregion Nord, indgå i enhedsledelsen af den postgraduate Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). Enhedsledelsen har det lægefaglige ansvar for den postgraduate PUF i Videreuddannelsesregion Nord samt ledelsesansvaret for de postgraduate kliniske lektorer, som er ansat ved henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Enhedsledelsen træffer i fællesskab beslutninger vedrørende den fælles postgraduate PUF og har sammen et fælles ansvar for de postgraduate kliniske lektorers læge kompetenceudvikling.
Stillingen er med arbejdssted ved Forskning, Uddannelse og Innovation (FUI), Aalborg Universitetshospital.
Den ledende kliniske lektors opgaver er angivet i funktionsbeskrivelsen og består blandet andet i at:
Området ønskes endvidere udviklet videnskabeligt, og det er ambitionen for såvel Aalborg som Aarhus Universitet og Videreuddannelsesregion Nord, at der på sigt kan skabes grundlag for besættelse af et professorat på området.
Funktionsbeskrivelsen for stillingen som ledende klinisk lektor kan fremsendes ved at tage kontakt til vus@stab.rm.dk.
Den ledende kliniske lektor refererer til sekretariatschefen for Videreuddannelsesregion Nord for så vidt angår de organisatoriske og rådgivende funktioner og opgaver. Sekretariatschefen for Videreuddannelsesregion Nord har det overordnede ansvar for drift og udvikling over for Formanden for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse - og gennem denne til Region Nordjylland og Region Midtjylland.
I forhold til de akademiske funktioner og opgaver vil du referere til Institutlederen på Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet udbyder et pædagogisk efteruddannelsesforløb til kliniske undervisere ved Klinisk Institut med henblik på at ruste underviserne bedst muligt til anvendelse af problem baseret læring (PBL) i klinisk undervisning, samt til støtte for faglige og pædagogiske kompetencer der skal sikre sammenhæng i kandidatuddannelsen. Kurset er et nødvendigt bidrag til funktionen som klinisk underviser med ansættelse ved Klinisk Institut og forventes gennemført inden for to år efter ansættelse.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som ledende klinisk lektor forudsætter en samtidig ansættelse som overlæge eller afdelingslæge i Videreuddannelsesregion Nord. Derudover er det et krav at vedkommende er speciallæge samt at vedkommende bliver erklæret kvalificeret til stillingen via bedømmelse foretaget af sagkyndige personer.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller forskning svarende dertil. Derudover skal ansøgere have veldokumenterede undervisningskompetencer.
Ansøgeren skal desuden:
Hvem er vi
Klinisk Instituttet arbejder tæt sammen med de nordjyske hospitaler og almen praksis om forskning og undervisning. Hovedparten af instituttets personale har, ud over ansættelsen på instituttet, samtidig en klinisk ansættelse.
Klinisk Institut bedriver forskning inden for de kliniske specialer. Instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert deres lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har som ambition at være førende i digital health og har fokus på missionsdrevet forskning.
Klinisk institut ved Aalborg Universitet har siden d. 1. januar 2020 understøttet den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord ved i samarbejde med Videreuddannelsesregionen og Aarhus Universitet at varetage den Postgraduate Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF).
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsessekretariatschef Mads Skipper, Videreuddannelsessekretariatet, Videreuddannelsesregion Nord, mobil: 61 46 31 37 eller konstitueret institutleder Jette Kolding Kristensen, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, mobil: 40 81 44 66 eller mail institutleder@dcm.aau.dk
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Klinisk lektor
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
En klinisk lektor aflønnes med et honorar på kr. 95.200 (marts 2012-niveau) for 60 konfrontationstimer årligt. Ansættelse kan ske med et varierende antal konfrontationstimer fra 15 til 60 timer med forholdsmæssig løn. Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.