Har du erfaringer som leder og konsulent? Har du lyst til at arbejde strategisk med kommunal skoleudvikling? Har du erfaring, viden og interesse indenfor udvikling af deltagelsesmuligheder på både almenområdet og det specialiserede skoleområde? Så er det sandsynligvis dig, vi er på udkig efter!
Om jobbet
Vores kommende ledelseskonsulent kommer helt ind i maskinrummet på den strategiske udvikling og drift af skoleområdet i Ringsted Kommune. Skoleområdet består af 8 almene folkeskoler hvor 2 af dem har et specialpædagogisk tilbud, 2 specialskoler, ungdomsskole, samt en konsulentenhed. Folkeskolerne er delt i føde- og udskolingsskoler. Der er 5 fødeskoler, 2 skoler fra 0.-9. klasse, og en udskolingsskole fra 7.-9. klasse samt et 10. klassecenter.
Du skal gennem din erfaring være med til at præge og understøtte et meget kompetent og motiveret skolelederhold, så Ringsted Kommunes skolepolitiske mål opnås, herunder være med til at lede og understøtte målrettede forandringsprocesser på skoleniveau.
Din ene hovedopgave bliver at være ledelseskonsulent på udvalgte skoler og i udvalgte skoleklynger, som samarbejder tæt om den røde tråd i elevernes skolegang. Du vil i dette skulle arbejde tæt sammen med skolelederne og skolechefen, og får et stort ansvar for at understøtte, guide og facilitere strategiske udviklingsprocesser på skole- og klyngeniveau.
Din anden hovedopgave bliver at understøtte og nytænke tilgange til udvikling af deltagelsesmuligheder på almenskoler og det specialiserede skoleområde i tæt samarbejde med skolelederne og lederen af det specialiserede skoleområde. Almenskolerne og det specialiserede skoleområde er både udfordret og under forandring, hvorfor det er en prioriteret opgave at fremtidssikre og videreudvikle området.
Du skal være med til at betjene det politiske niveau, som prioriterer skoleområdet og et åbent og tillidsfuldt samarbejde med skolebestyrelser, skoleledelser og faglige organisationer meget højt. Sammen med de øvrige konsulenter får du hovedansvar for løbende at udarbejde politiske sager og faglige oplæg til strategisk udvikling af skoleområdet. Du skal udarbejde og formidle analyser af data, erfaringer og faglig viden, som kan informere den politiske debat og dialogen på tværs af skoleområdet.
Du vil derudover indgå i øvrige drifts- og udviklingsopgaver sammen med kollegerne i Skolecentrets konsulentenhed.
Hvad skal du kunne
Du kender en politisk styret organisation indefra og trives med de konstant skiftende opgavetyper og opdragsgivere. Din organisatoriske indsigt og erfaring som konsulent gør, at både centrale og decentrale ledelsesniveauer oplever sig godt understøttet og inspireret både i udviklings- og driftsopgaver, eksempelvis gennem
Du har selv som leder i folkeskolen været med til at skabe kvalitet og elevresultater gennem en strategisk skoleudvikling. Din praksiserfaring som leder og din ledelsesfaglige viden gør, at du gennem sparring og support kan understøtte skoleledelserne, så de bliver endnu dygtigere til at:
Du har faglig indsigt i både den almene og specialiserede del af skoleområdet. Du er analytisk og struktureret og kan håndtere stramme deadlines. Dit overblik gør, at du er god til at forbinde og oversætte mellem politiske, faglige og administrative perspektiver. Du inddrager viden på måder, så det giver mening både på lokalt og kommunalt niveau.
Du har relevant efteruddannelse på diplom- eller masterniveau.
Hvad kan vi tilbyde
Du får et meningsfuldt job, som gør en forskel for dannelse og uddannelse af alle børn og unge i Ringsted. Du kommer helt ind i maskinrummet på udvikling og drift af folkeskolerne i Ringsted Kommune, hvor den politiske retning omsættes til konkrete forbedringer for eleverne.
Du indgår i Skolecentrets konsulentenhed, som består af 5 konsulenter, en viceskolechef/leder af det specialiserede skoleområde og en skole- og kulturchef. Konsulentenheden har en nøgleposition i den strategiske udvikling og drift af folkeskolerne i Ringsted. Vi arbejder tæt på kerneopgaven gennem understøttelse af skolernes arbejde med at skabe reelle forbedringer i praksis. Vi bidrager som projektledere til at kvalificere fælleskommunale rammer og tiltag på tværs af skoleområdet. Vi bidrager med faglig inspiration og viden i politiske og strategiske beslutningsprocesser på hele børne- og ungeområdet.
Du får stor medindflydelse og medansvar i videreudviklingen af konsulentenheden. Vi arbejder målrettet på at skabe et professionelt arbejds- og læringsfællesskab med fokus på fælles ansvar, faglig mangfoldighed, fælles tilgange til konsulenthåndværket samt gensidig åbenhed, læring samt et godt socialt arbejdsliv.
Ansøgningsfrist: 10. december 2025.
Første runde ansættelsessamtaler foregår 16. december fra kl. 14.00-17.00. Anden samtalerunde foregår 19. december kl. 8.00-11.00. Du bedes reservere de nævnte tidsrum for samtale, da de ligger fast.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås hos Skole- og kulturchef Kristina Helmark, tlf. 20 35 62 15 (send gerne sms forud for tlf. samtale) eller viceskolechef Christian From Eriksen, tlf. 20 14 61 40.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem samt vedhæfte relevante bilag.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.