Ledelses- og organisationskonsulent til Ledelse & Organisation, Center for HR og Uddannelse

fuldtid
Ledelses- og organisationskonsulent til Ledelse & Organisation, Center for HR og Uddannelse
  • HR og Uddannelse
  • Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
At arbejde indenfor sundhedsvæsenet er mere og andet end en profession - det handler nemlig om liv. Oven i det står vi i den unikke situation, at vi i lyset af sundhedsreformens ambitioner skal bidrage til at transformere sundhedsvæsenet, så vi skaber mere lighed, lettere tilgængelighed og mere sammenhæng for borgere og patienter.

Vil du bruge din faglighed til at gøre en reel forskel i den transformation? Kan du sætte mennesket først, når du hjælper ledere med at lykkes? Har du modet til at stoppe op og afprøve nye veje i dit konsulentarbejde – sammen med andre? Og er du den, der bidrager til arbejdsglæden og det stærke faglige fællesskab i Ledelse & Organisation. Så er det dig, vi søger!

Hvad bliver din rolle og dine opgaver?
Som konsulent hos os vil du få en vigtig rolle i forhold til at understøtte regionens tværgående og strategiske initiativer. Vi løser opgaver indenfor:

  • Ledelsesudvikling: Vi driver regionens fælles ledelsesudviklingsprogram med generiske udviklingsforløb for ledere på forskellige niveauer og med skræddersyede forløb for ledergrupper.
  • Organisationsudvikling: Vi hjælper hospitaler og virksomheder med strategiforløb og fusionsprocesser, optimering af patientforløb og arbejdsgange.
  • Trivsel: Vi rykker ud på arbejdspladser, der oplever mistrivsel og hjælper ledere og medarbejdere med samarbejdsudfordringer
Dine primære opgaver vil være at undervise på vores faste ledelsesudviklingsforløb med et fælles koncept og undervisningsmateriale og at designe og facilitere skræddersyede aktiviteter indenfor ledelse, organisation og trivsel.

Hvad får du med sikkerhed hos os?
Vi er en arbejdsplads med høje ambitioner og en stærk faglighed. Du bliver del af en enhed med 40 kompetente, engagerede kolleger i et arbejdsfællesskab præget af generøsitet, nysgerrighed og plads til udvikling. Og så har vi det også sjovt, når vi går på arbejde.

Vi løser opgaver i hele regionen og på alle ledelsesniveauer, så du kommer i berøring med mange forskellige fagligheder og mennesker. Opgavernes størrelse og kompleksitet betyder, at du oftest vil løse opgaver sammen med andre kolleger eller eksterne konsulenter.

Hvem er du?
Du har erfaring som konsulent med at undervise og udvikle ledelse, organisation og trivsel, gerne fra en større offentlig organisation. Du forstår at begå dig i en politisk ledet organisation, og du er god til at skabe relationer både indadtil og udadtil.

Du er optaget af at skabe værdi, så det kan mærkes hos lederne på hospitaler, virksomheder og koncerncentre i regionen. Du tænker i helheder, samarbejde og koordinering og finder det naturligt at trække forskellige fagligheder ind i opgaveløsningen - og så følger du opgaverne helt til dørs.

Du står på et solidt fundament af teoretiske og metodiske tilgange indenfor ledelse, organisation og trivsel. Og så kan du bidrage til at bringe nye tendenser i spil indenfor vores faglige område, herunder hvordan vi i højere grad kan bruge AI.

Du har en relevant akademisk baggrund, gerne suppleret med videreuddannelse indenfor ledelses- og organisationsudvikling. Eller du har oprindeligt en sundhedsfaglig uddannelse og har videreuddannet dig inden for vores arbejdsområde.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Arbejdsstedet er Center for HR og Uddannelse, c/o Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 44, 2900 Hellerup. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV senest den 28. september 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler den 8. oktober 2025 og 2. samtaler den 21. oktober 2025. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en case.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Hanne Fredslund på mobil 24406653 eller hanne.fredslund@regionh.dk

Log ind