Ledelse, faglighed og strategisk styrke: Er du den nye cheflæge på en af Danmarks største kræftafdelinger?

fuldtid
Ledelse, faglighed og strategisk styrke: Er du den nye cheflæge på en af Danmarks største kræftafdelinger?
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for og alle somatiske specialer og fagområder og om kort tid også for psykiatrien.

Onkologisk Afdeling på OUH er en højt specialiseret afdeling, hvor patienttilfredsheden er i top, og vi stiler efter det excellente på de kliniske, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige områder.

Vi søger en erfaren, udadvendt og ambitiøs leder, der kan skabe resultater i samarbejde med medarbejdere, interne og eksterne kollegaer og direktionen. En visionær cheflæge, som sammen med chefsygeplejersken står i spidsen for at flytte afdelingens funktioner til det nye OUH og implementere Sundhedsstrukturreformen. Dette imens vi bevarer fokus på den gode patientbehandling, den gode patientpleje og udvikling af afdelingen og den onkologiske forskning.

Om dig
Du er speciallæge i onkologi og er den ideelle kandidat, hvis du også har erfaring med ledelse og gerne en lederuddannelse eller ønske om at erhverve en. Du skal kunne gå forrest med et strategisk og skarpt blik for udviklings-, uddannelses- og forskningsmuligheder, og du har forståelse for at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer i en stor afdeling.

Som ny cheflæge hos os er det væsentligt, at du arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende og har høje ambitioner på patienternes og organisationens vegne. Du har let ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer og formår at sætte medarbejdernes potentialer i spil. Du er desuden tillidsskabende, medinddragende, åben og anerkendende i din kommunikation.

Opgaven
Som cheflæge bliver du en markant drivkraft i den forsatte udvikling i afdelingen. Du og chefsygeplejersken skal fungere som et stærkt makkerpar, der har det overordnede ansvar, skaber synlig retning og udvikling, sikrer høj faglighed og i samarbejde med forskningslederen sikrer innovativ forskning fra øverste hylde.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe, der består af seks afsnitsledelser med 20 ledere i alt. Du får ledelsesmæssig reference direkte til direktionen og bliver en del af OUH’s øverste ledelseskreds, hvor direktion og afdelingsledere drøfter og afstemmer alle væsentlige, strategiske indsatsområder og inspirerer hinanden. Læs mere i den uddybende stillingsbeskrivelse, der mere detaljeret beskriver afdelingen, vilkår, forventninger og kvalifikationskrav til den nye cheflæge.

Ledelse på OUH
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:

  • kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
  • er bevidst om din ledelsesret og –pligt
  • søger selvindsigt og gerne vil udvikling
  • er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Det er derfor afgørende, at du formår at inddrage patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.

Du er ventet og velkommen
Som ny cheflæge på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. og 23. juni for henholdsvis første og anden samtalerunde. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at besvare en case og gennemføre en personlighedstest. Vi indhenter referencer efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:

  • Lægelig direktør Michael Dall, tlf.: 2873 2234, Michael.Dall@rsyd.dk
  • Chefsygeplejerske Trine Bruus Zachariassen, tlf.: 2148 3780, Trine.Bruus.Zachariassen@rsyd.dk
Også meget gerne til en uforpligtende snak over en kop kaffe. Vi glæder os til at møde dig.

Log ind