Kunne du tænke dig at arbejde med audit, og bidrage til en tryg og sikker jernbane samt arbejdsplads? Så læs med her! Vi søger lige nu en Lead Auditor, som vil indgå i et solidt fagligt auditteam. Banedanmark gennemfører audit indenfor mange fagområder. Gennemførelsen af audit har til formål at sikre, at vores informations- og jernbanesikkerhed er på et højt niveau.
Du får ansvaret for at planlægge, gennemføre og rapportere audit som en del af overvågningen indenfor cyber- og informations- og/eller jernbanesikkerhed. Hvis ikke du er uddannet Lead Auditor, vil du som en del af din ansættelse, skulle bestå en uddannelse som ISO certificeret Lead Auditor.
Vær med til at løfte informations- og jernbanesikkerhed til nye højder Du bliver en del af et engageret team med ti dygtige kollegaer. En del af teamet har ansvaret for at udføre audit i Banedanmark og blandt leverandører, mens den anden del af teamet er tæt på praksis og udfører tilsyn med arbejdet i infrastrukturen.
Team Audit & Tilsyn er det ene af to teams i sektionen Analyse & Styring. I sektionen bliver retningen sat for overvågning af informations- og jernbanesikkerheden i Banedanmark. Du får 25 kollegaer, der alle bidrager til et rigtig godt arbejdsmiljø.
Du får ansvar og opgaver af forskellig kompleksitet, men du er aldrig alene. Når vi udfører audit, arbejder vi i teams af to og vi får assistance af kollegaer rundt om i organisationen, der bidrager som specialister. Vi bruger hinanden som sparringspartnere, og vi prioriterer tid til udvikling.
Du er initiativrig, nysgerrig og går til struktureret til opgaven Du kan have en IT-uddannelse eller en anden relevant uddannelsesbaggrund. Du har interesse i at arbejde med cyber- og informationssikkerhed eller jernbanesikkerhed. Desuden er viden om og forståelse for ISO 27001-standarden eller andre ISO-standarder fordelagtigt.
Som person er du åben og nysgerrig over for nye løsninger og ny viden. Du har en åben og imødekommende tilgang og det falder dig nemt at tage andres input ind og omsætte dem. Jobbet kræver også, at du kan være vedholdende og give modspil, når situationen kræver det.
Der er tale om en hverdag, hvor du har en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du skal være god til at bygge relationer op, baseret på tillid og troværdighed, og kunne interagere med kollegaer på alle niveauer. Desuden er det er vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både på skrift og tale samt tilpasse din kommunikation til modtagerne.
Din nye arbejdsplads Vi tilbyder dig muligheden for at bidrage til sikkerheden i en stor og travl organisation. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder i hverdagen. Tonen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at sørge for, at du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne.
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Fleksibilitet er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på work-life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitness rum, sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Du får arbejdssted på vores moderne hovedkontor centralt i København – tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet. I kælderen er det også muligheder for at parkere din bil eller cykel.
Løn Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kirsten Have på
khve@bane.dk eller 6193 7420.
Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer ansøgninger. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26 og uge 27.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ’Søg stilling’ nedenfor og følger instruktionerne.