Om jobbet:
Kørsel med pladstrækker: Vi søger 3 personer til kørsel med pladstrækker - her vil din primære opgave være at køre de fyldte containere væk fra terminalens afkastområder og placere dem på de rette læssepladser, så de kan blive lastet på lastbiler til videre transport - nogle skal køres ca. 3 km væk til Brings fjernlager. Rollen er vigtig for at sikre et jævnt flow og undgå ophobning i terminalen. Der kræves almindeligt kørekort til denne funktion, men vi søger dig, der har erfaring med kørsel af pladstrækker. Tømning og lastning af containere vil også være en relevant opgave, hvorfor det forventes, at man også kan bidrage med mere fysiske arbejdsopgaver.
Hvem er du?
Du er mødestabil og ansvarsbevidst – vi kan stole på dig til at løse opgaverne effektivt
Har erfaring med at køre med de store trailere
Du trives i et højt tempo og kan håndtere travlhed med overblik og præcision
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver fra start til slut
Du taler og forstår både dansk og engelsk
Vi tilbyder:
En spændende og varieret arbejdsdag hos en travl og dynamisk virksomhed
Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, der hjælper hinanden
Attraktive ansættelsesvilkår
Løn: 182,68 kr. i timen bestående af en grundløn på 153,70 kr. i timen + tillæg samt 9 % fritvalgslønkonto.
Arbejdstid:
Nathold fra kl. 24.00-07.00 (nattillæg:47,45 kr.)
Oplæring starter i uge 48, og det er derfor et krav, at du kan starte i uge 48.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående rolle, og du er klar til at blive en del af teamet ved Bring, så tøv ikke med at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig!