Agrifos
En inspirerende og ledende del af fremtidens bæredygtige landbrug
Er du vores nye kollega?Agrifos I/S søger en engageret landmand/planteavler til ansættelse
01-03-2026 eller efter nærmere aftale
Agrifos I/S er et moderne driftsfællesskab med rødderne solidt plantet i mulden på Vestlolland. Til sæsonen 2026 driver vi 5.600 ha. professionelt planteavl med et varieret sædskifte, herunder roer, raps, spinat, frøgræs, majs, hvidkløver, korn og kirsebær, hvilket giver en stor variation i arbejdsopgaverne gennem hele året.
Vi har en moderne og velholdt maskinpark, hvor præcisionsjordbrug er en integreret del af arbejdet. Vi udfører stort set alt markarbejde selv, hvilket giver en alsidig hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og individuelle udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på samarbejde, faglig stolthed og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et stort team fyldt med humor, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for vores arbejde og omgivelser.
Hvad kan du forvente?Et attraktivt job med variation i arbejdet og muligheder for at du selv kan præge din rolle med god plads til personlig udvikling – vi værdsætter engagement, initiativ og godt humør.
Gode kollegaer med godt sammenhold og et højt fagligt niveau.
En fleksibel arbejdsplads med tidssvarende ledelsesstil, frihed under ansvar og moderne faciliteter.
At blive en del af en lokalforankret virksomhed i udvikling, som sammen ser muligheder frem for begrænsninger.
At du har en positiv og konstruktiv tilgang til arbejdet.
At du har flair for detaljen i dit arbejde.
At du har erfaring med moderne maskiner og GPS.
At du kan indgå i en arbejdsplads med mange kollegaer.
At du tager ansvar for dine opgaver.
At du kan deltage i vedligehold og klargøring af maskiner.