Kpa Company ApS søger lagermedarbejder
Kpa Company ApS er en del af KPA-koncernen og håndterer lager og logistik for flere af koncernens virksomheder. Vi har eksisteret siden 1994 og er n solid famileejet virksomhed. Vores kunder er typisk restauranter, hoteller, storkøkkener og kantiner. Derudover også en række private kunder. Vi arbejder med et bredt sortiment – lige fra mindre forsendelser i pakker og kasser til større varer, der kræver håndtering med stabler og truck. Hos os er der fart på hverdagen, og ingen dage er helt ens.
Til dagligt arbejder du sammen med 4-5 lagermedarbejdere, samt vores logistikafdeling og når vi har større modtagelser eller forsendelser, hjælper vi hinanden på tværs af koncernens selskaber for at sikre, at alt kommer godt og effektivt ud af døren.
Vi søger en stabil og smilende lagermedarbejder, der trives med at holde orden og sætter en ære i at overholde leveringstider. Du skal have truckkort og gerne have praktisk erfaring med at arbejde el-stabler eller truck.
Du vil komme til at arbejde skiftevist på vores 2 lagre, som ligger med 500 meters afstand. Det ene er vores højlager hvor næsten alt arbejde foregår med stabler og truck. På vores andet lager er der primært tale om pluk og pak af mindre forsendelse samt af vores brugtvarer, som kræver omhyggelig indpakning så de ikke beskadiges på vej til vores kunde.
Arbejdstid / åbningstid på lageret:
Mandag–torsdag: 08.00–16.30
Fredag: 08.00–13.30
Vi tilbyder egen kantine, en god personaleforening og en uformel hverdag med gode kolleger.
Stillingen kan besættes fra 25 timer og opefter.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Send den til job@kpa.dk – ansøgninger behandles løbende.