Har du lyst til at tage ansvar for vores lager og tekniske udstyr samt sikre, at der altid er styr på reservedele, materialer og hjælpeudstyr? Så er det måske dig vi søger til stillingen som lager- og vedligeholdsmedarbejder på Nordværks Energianlæg i Aalborg. Her forvandler vi affald til bæredygtig energi, og du bliver en vigtig del af holdet, der får det hele til at køre.
Om jobbet Vores anlæg modtager og forbrænder op til 250.000 tons affald om året, og udnytter energien til at producere fjernvarme og el. Det kræver, at der er styr på reservedele og udstyr – og til det har vi brug for dig.
Som lager- og vedligeholdsmedarbejder får du en varieret hverdag med både planlægning og praktiske opgaver. Du får et tæt samarbejde med kolleger i både drift og vedligehold, hvor din centrale rolle bliver at drive vores lager og sikre, at materialer, teknisk udstyr og reservedele altid er til rådighed og i lovlig stand.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Registrere, opmærke og holde styr på lager og reservedelsbehov
- Etablere, vedligeholde og optimere lagerfaciliteter og lagerplads
- Modtage, registrere og bestille varer og reservedele – herunder kontakt til leverandører
- Planlægge og følge op på lovpligtige eftersyn af hjælpeudstyr
- Bidrage til udviklingen af vores digitale vedligeholdelsesplatform
- Udføre mindre vedligeholdsopgaver
Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, fx i en teknisk eller industriel virksomhed. Du har en teknisk forståelse og gerne kendskab til indkøb af reservedele og hjælpeudstyr samt erfaring med lageropbygning og -styring.
Derudover forventer vi, at du:
- Arbejder struktureret og har sans for orden og sikkerhed
- Er vant til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket
- Er positivt indstillet og sætter pris på samarbejde med tværfaglige kolleger
- Sætter dig hurtigt ind i nye systemer og kan være med til at styrke den fælles digitale praksis i afdelingen
Vi tilbyder - Du får et job, hvor du bidrager til miljø- og klimamål og til en mere bæredygtig fremtid
- En arbejdsplads med store ambitioner i det nystiftede Nordværk Affaldsenergi A/S, hvor vi udvikler vores energianlæg og ny teknologi inden for miljøområdet
- Et stærkt teknisk team på ca. omkring 35 kolleger, hvor vi løfter i flok og har det godt sammen
- Et alsidigt job i et teknisk miljø, hvor du har mulighed for at præge arbejdet og udvikle rammerne
- Fokus på trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø, og en god opstart og mulighed for løbende efteruddannelse
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne
ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold - Ansættelse pr. 1. oktober 2025 med mulighed for tidligere opstart
- Stillingen er på 37 timer ugentligt – arbejdstid er mandag til torsdag kl. 07.00-15.30 og fredag kl. 07.00-12.00
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
- Arbejdssted er Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst
Kort om processen Vi har ansøgningsfrist d. 13. august 2025.
Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag d. 18. august og 2. samtaler tirsdag d. torsdag d. 21. august, hvor kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder for Energianlæg - Aalborg, Lars Larsen, på mail: lby@nordvaerk.dk og tlf.: +45 26300727 (ferie i uge 29, 30 og 32)
- Vedligeholdelsesansvarlig, Brian Bojesen, på mail brb@nordvaerk.dk og tlf.: +45 20643931(ferie i uge 27 og 28)
Bemærk venligst, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.
Nordværk I/S Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/