Lager og Logistikoperatør til Vedligeholdelsesområde Frederikshavn Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

fuldtid
Lager og Logistikoperatør til Vedligeholdelsesområde Frederikshavn Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
  • Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn
  • Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
Manchet

Trives du i et miljø med afvekslende opgaver, og har du et godt fundament inden for lager- og logistikstyring? Så er du måske vores nye kollega ved Forsvaret Vedligeholdelsestjenestes logistikelement i Frederikshavn.

Om os

Logistikelementet har ansvaret for varemodtagelse, lagerekspeditioner, opbevaring og forsendelse af materialer samt materielintroduktioner i relation til områdets værkstedsenheder på Flådestation Frederikshavn. Lageret forestår desuden servicering af råvarelagre samt servicering af vedligeholdelsesområdets puljekøretøjer.

Lager- og logistikelementet består af 1 materielmester, 1 materielforvalter, 1 materielassistent, 7 Lager og logistikoperatører og 1 - 2 lærlinge, som skal understøtte værkstedsdriften for værkstederne i Frederikshavn, og er en del af Drifts- og Støtteelementet.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du erhverver dig relevante kompetencer, og udvikler dig fagligt i stillingen.

Om stillingen

Du vil indgå i Planlægnings- og logistikelementet. Her vil du komme vidt omkring i alle opgaver inden for logistik. Lige fra kontrol af reservedele til vedligeholdelsesordre til myndighedsbeholdningsmateriel. Du vil komme i berøring med alle værkstederne ved Værkstedsområde Frederikshavn, der har til huse på Flådestationen i Frederikshavn.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Lave input til introduktion af nye materialer
  • Foretager opfølgning på indkøb ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Foretager controlling på reservedelene
  • Foretager omlagringer af materialer via SAP, efter gældende processer og procedurer
  • Bidrager med tilsyn af Batch og andre tidsbegrænsede produkters udløbsdato og bortskaffelse af disse
  • Udfører varemodtagelse og udlevering af forsyningsgenstande
  • Udfører modtagelse og forsendelser gods, inkl. farlig gods
  • Tilsikre at beholdningerne vartes og oplægges i henhold til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelses gældende bestemmelser og processer
  • Bidrager til at stamdata i SAP er opdateret, herunder at give forslag til sikkerhedsbeholdninger
  • Bidrage ved optælling og afvikling af optællingsdifferencer af Lager Danmark beholdninger
  • Bidrage ved forbrugskontrol og mønstring af myndighedsbeholdninger
  • Bidrager med input til forbedringer af processer og procedurer
Om dig

Vi ser gerne at du er uddannet lager- og logistikoperatør eller har flere års lager- og logistik erfaring.
Du er en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder med gode kommunikative evner i både skrift og tale.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og at du er i stand til at opsøge informationer efter behov med henblik på at sikre kvalitet i dit arbejde. Du er punktlig og serviceminded.

Du har erfaring inden for forsyningsområdet og har under dit virke varetaget dit ansvar professionelt.

Det er en fordel, du har følgende SAP kurser:

  • SAP grunduddannelse.
  • SAP Myndighedsbeholdning
  • SAP Lagerbeholdning 1 og 2
  • MM rekvirent – Indkøb
  • PM Værkstedsmedarbejder
Derudover skal du have følgende:

  • Gaffeltruckcertifikat
  • Kørekort til alm. Bil
  • ADR 1.3 pakke og forsende
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Materielmester Anders Larsen på telefon 7285 6273 eller mail fvt-v-mfl01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 10. juli 2025. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Log ind