Lager- og logistikmedarbejder til udendørs arbejde – mulighed for ansvar .. Havehandel.dk – Holstebro

fuldtid
Lager- og logistikmedarbejder til udendørs arbejde – mulighed for ansvar .. Havehandel.dk – Holstebro
  • Bødkeriet A/S
  • Smedegårdvej 2, 7500 Holstebro

Lager- og logistikmedarbejder til udendørs arbejde – mulighed for ansvar .. Havehandel.dk – Holstebro (Tvis)

Har du erfaring med lagerarbejde og maskiner, trives du bedst i et job med højt tempo og frisk luft, og vil du være en del af en virksomhed i vækst? Hos Havehandel.dk søger vi en engageret fuldtidsmedarbejder til vores udendørs lager – en rolle med varierede opgaver og mulighed for ansvar og udvikling.

Vi sender haveprodukter til kunder i hele Danmark og går en travl sæson i møde. Du bliver en vigtig del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og holder et højt kvalitetsniveau.

 

Dine arbejdsopgaver

Arbejdet er sæsonpræget – og dine opgaver vil variere løbende gennem året.

Højsæson (marts–maj):

  • Pluk og pak af bigbags

  • Kørsel med gummiged og truck

  • Af- og pålæsning af lastbiler

  • Opfyldning og oprydning på lager

  • Andre forefaldende lageropgaver

Lavsæson (juni–februar):

  • Pluk og pak af varer

  • Hjælp i produktionsafdelingerne

  • Kundebetjening i butik

  • Oprydning, vedligeholdelse og klargøring til ny sæson

  • Optimering og forbedring af arbejdsgange

  • Af- og pålæsning af lastbiler

  • Truck- og maskinkørsel

Du kommer til at arbejde udendørs det meste af tiden og indgå i et team, hvor samarbejde og god kommunikation er en naturlig del af hverdagen.

 

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og aktivt job med stor variation i opgaverne

  • Mulighed for at få ansvar og præge arbejdsgange

  • Et stærkt fællesskab og en uformel tone

  • Grundig oplæring i alle opgaver

  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

  • Gratis kaffe, te og vand

 

Om dig

Vi søger en medarbejder, der kan lide fysisk arbejde, udendørs arbejdsforhold og har en professionel tilgang til sit job.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring fra en lignende lager- eller logistikstilling

  • Har erfaring med ansvar eller selvstændige opgaver

  • Har kørekort B og gyldigt truckcertifikat

  • Er mødestabil, fleksibel og kvalitetsbevidst

  • Trives i en travl hverdag og kan holde hovedet koldt

  • Er servicemindet og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams

Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning, koordinering eller booking af fragt.

 

Arbejdstid og ansættelsesvilkår

  • Arbejdstid højsæson (marts-maj): 39 timer pr. uge (mulighed for ekstra timer)

  • Arbejdstid lavsæson (juni-februar): 36 timer pr. uge

  • Fleksible mødetider mellem kl. 07:00–18:00

  • Forventet arbejde på enkelte helligdage omkring påske

  • Ansættelsesform: Fast fuldtid

  • Opstart: ca. 15. februar 2026

  • Arbejdssted: Smedegårdvej 2, 7500 Holstebro (Tvis)

  • Løn: Efter kvalifikationer.

 

Ansøgning

Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning, CV og evt. udtalelser til
job@havehandel.dk – att: “Udendørs lager”.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2026. - Vi indkalder løbende til samtaler.

Log ind