Læsøfærgen søger bistroassistenter til sommeren 2025

fuldtid
Læsøfærgen søger bistroassistenter til sommeren 2025
  • Læsøfærgen
  • 9940 Læsø

Der er tryk på sommeren hos Læsøfærgen, og vi har brug for ekstra hænder i vores bistro ombord på færgerne.
Vi søger derfor kollegaer til tidsbegrænset sommeransættelse med opstart hurtigst muligt og frem til 31. august 2025. Der er både hverdags- og weekendarbejde.

Om jobbet

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og sætter en ære i at give vores mange passagerer en god oplevelse ombord.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Tilberedning af kold og varm mad
  • Afrydning af borde
  • Ekspedition og opfyldning i butik
  • Opvask og rengøring

Vagterne foregår ombord på begge vores færger og kan ligge både morgen og aften.

Vi søger dig, som:
  • Har lyst til at yde god service med et smil – også når der er travlt
  • Kan tage ansvar og bevare overblikket
  • Er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
  • Har ordenssans og gåpåmod
  • Gerne har erfaring fra køkken, café, butik eller lignende (ikke et krav)

Det er et krav, at du har eller kan opnå sundhedsbevis for søfarende, samt bestå den lovpligtige sikkerhedsuddannelse, der kræves for at arbejde ombord.

Praktisk

Du skal være opmærksom på, at jobbet tager udgangspunkt på Læsø, og arbejdstiderne gør, at det ikke er muligt at pendle på dagsbasis. 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Bistroleder Michael M. Hansen – bistrochef@laesoe.dk / 31 10 54 21

Send din ansøgning elektronisk via linket senest den 27. juni 2025.
Skriv kort om dig selv, din baggrund og hvad du kan bidrage med hos Læsøfærgen. 

Log ind