Lærervikariat på Åskolen - Friskolen i Hørning

deltid
Lærervikariat på Åskolen - Friskolen i Hørning
  • Åskolen - Friskolen i Hørning
  • Brogårdsvej 4, 8362 Hørning

Lærervikariat på Åskolen – Friskolen i Hørning

En af vores gode lærere skal på orlov - derfor søger vi en lærer til et vikariat fra d. 1. januar 2026 til d. 30. juni 2026 (evt. med mulighed for forlængelse). Stillingen indebærer klasselærerfunktion i 5. klasse og undervisning i blandt andet matematik, naturfag og fysik/kemi. Stillingen er på 70-85%.

Åskolen – Friskolen i Hørning er en levende, kreativ og værdibåret skole, hvor vi hver dag arbejder for at skabe rammerne for børn, der trives, udvikler sig og lærer med mening. Vi har daglige morgensamlinger og projektundervisning som en integreret del af skolelivet.  Vi tror på fællesskab, nysgerrighed og på, at læring sker bedst, når eleverne bliver set, hørt og mødt i øjenhøjde.

Vi søger en lærer, der har lyst til at blive en del af vores engagerede medarbejdergruppe, og som gerne bidrager til skolens fælles liv med personlighed, idéer og engagement.

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og har en åben og uformel omgangstone. Som lærer på Åskolen får du både frihed og ansvar – og mulighed for at præge din undervisning og din hverdag.

Vi forestiller os, at du:

●       er uddannet lærer eller har tilsvarende erfaring,

●       har lyst til at arbejde i en friskole med høj grad af pædagogisk frihed,

●       er tydelig, nærværende og god til at skabe relationer,

●       trives i tæt samarbejde med kolleger og forældre,

●       og kan bidrage til det fælles liv på skolen – både i undervisningen og i det sociale fællesskab.

Vi tilbyder:

●       en skole med engagerede børn, forældre og medarbejdere,

●       en positiv og samarbejdende kultur med høj faglighed og trivsel,

●       et levende skolemiljø med morgensamling, projekter, fælles arrangementer og kreativt engagement,

●       og en hverdag, hvor der er kort fra idé til handling.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send en kort ansøgning og dit CV til skoleleder Ditte-Marie Thejsenaaskolen@aaskolen.dk senest 26. november 2024.
Samtaler afholdes løbende.

Du er meget velkommen til at kontakte os (Skoleleder Ditte-Marie Thejsen: 50 49 30 46) for at høre mere om stillingen eller komme forbi til en rundvisning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Åskolen – Friskolen i Hørning

Log ind