Vi søger en ny kollega til varetagelse af støttetimer, praktik og erhvervsrettede aktiviteter i Ungdomsskolens mange aktiviteter, blandt andet Juniormesterlære.
Har du et godt overblik over elevers proces og behov i undervisningen?
Ved du, hvordan du understøtter individuelle læreprocesser i samspil med dit team?
Vil du være med til at udvikle unges erhvervsidentitet?
Kan du skabe god kontakt og relation mellem unge og praktiksteder?
- Så har DU nu mulighed for at være med til at udvikle Roskilde kommunes Juniormesterlære!
Juniormesterlære (JML) er for drenge og piger i 8. og 9. klasse, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse, og som har interesse og motivation for det praksisfaglige felt. Eleverne indgår i et nyt fællesskab i deres JML-klasse, og får en ny skolehverdag med kombination af undervisning i grundfag, fællesfaglige forløb og praktikker.
Din faglige profil: - Du har en særlig interesse i at støtte elever med særlige behov og praktisk erfaring med co-teaching
- Du går tæt på alle faser af undervisningen, så du kan støtte elever i at få det tænkte udbytte
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med ordblindhed, IT-hjælpemidler og elever med forskellige læringsforudsætninger
- Du har erfaring med at bygge bro mellem elevers kompetencer og praktikpladser igennem en løbende dialog
Som kollega: - Har du blik for helheden og fællesskabet, også imens der undervises
- Tager du ansvar for positive og bæredygtige relationer til eleverne
- Trives du i en rolle, hvor du både støtter undervisningen og arbejder selvstændigt ud af huset
- Tager du ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs, med øje for detaljerne
Opgaverne: - Støtte elever i undervisningen i primært Juniormesterlære
- Kontaktlærer og elevsamtaler
- Lave aftaler om praktikpladser, løbende samarbejde med praktikpladserne samt deltage i evaluering af elevernes læringsudbytte heraf
- Tovholder på mindre projekter, fx Coop Fritid
- Dokumentation og beskrivelse i samarbejde med eleven og dit team
- Deltage i ekskursioner og lejrskoler
- Deltage i netværksmøder og samarbejdsmøder med eksterne samarbejdsparter
Du får: - En arbejdsplads hvor vi sætter den unge i centrum og har kommunikation og professionalisme som bærende værdier.
- Forældresamarbejdet ind som en naturlig del af din praksis
- En hverdag, hvor to dage sjældent er ens
- Frihed under ansvar og en høj grad af medbestemmelse
- Mulighed for at være tæt på de unges udvikling og se resultaterne af dit arbejde
- Indflydelse på tilbuddets udvikling gennem de erfaringer vi gør os sammen
- Kollegial sparring og et fællesskab om opgaven
Hvis du matcher profilen delvist, og synes at resten lyder spændende, så modtager vi stadig gerne din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid og følger gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Hvis du vil vide mere Hvis du vil høre nærmere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Lasse Preissler, 3091 3461 eller afdelingsleder Signe Klausen, 3084 1140.
Arbejdssted Den daglige undervisningen foregår primært på Kongebakken 19A, 4000 Roskilde. Herudover skal du besøge praktikpladser, så du skal have kørekort til bil og være klar til at køre minibus.
Ansøgningsfrist: 19. september kl. 22.00
Samtaler forventes afholdt i uge: 39
Ansættelse pr. 1. november eller snarest muligt