Høje-Taastrup Kommune oplever forsat en stor befolkningstilvækst, hvilket øger antallet af udenlandske elever, der begynder undervisning i en modtagerklasse. Det betyder, at vi på Ungdomsskolen igen udvider vores kapacitet og dermed har brug for lærere, der kan varetage undervisningen for vores +14-årige unge.
Du bliver en del af et allerede et stærkt team, og nu har vi mulighed for at udvide og komplementere teamet, så vi kan undervise i fuld fagrække. Vi søger 2-3 lærere, især med linjefag i matematik, F/K og geografi, eller tilsvarende kompetencer i de nævnte fag.
Du skal ikke holde dig tilbage med at søge, selvom du har en anden fagkombination end de naturvidenskabelige fag, da vi også skal undervise de kære elever i fx praksisfag.
I en af stillingerne vil vi meget gerne have dig, der har DSA-vejlederuddannelsen, og som er klar til at varetage denne funktion som en del af din stilling. Der vil formentlig være samarbejde med din vejlederkollega på Linie 10.
Efter sommerferien har vi tre udvidede modtageklasser. Vores unge er mellem 14 og 18 år, og de kommer fra hele verden. Undervisningen fører frem til, efter maksimalt 3 år, at eleverne tager folkeskolens afgangsprøver. Vi har tanker om en struktur for undervisningen med basis, udvidet og prøvehold/klasser.
Dine vigtigste opgaver bliver:
Vi tilrettelægger undervisningen, så der er to lærere til stede i så mange timer som muligt, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde ud fra en co-teaching tilgang. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med at undervise de ældste modtageelever og føre dem til prøve i praksisfag eller andre prøvefag.
Vi er godt i gang med at integrere vores verdensklasseelever i vores ungemiljø og fællesaktiviteter med 10. klasserne. Derfor skal du have mod på og lyst til at være en aktiv del af den fortsatte udvikling af at bygge broer til Linie 10 og vores fritidsundervisning.
Du bliver en del af et relativt lille team, som løfter i flok, og hvor du er vigtig, og du bidrager med det, som du har med. Vi har altid fokus på elevernes trivsel, læring og potentialer med udgangspunkt i vores ungesyn:
Velkommen til Ungdomsskolen og Linie 10!
I 2022 fusionerede Linie 10 og Ungdomsskolen. Ambitionen er, at vi sammen skaber faglige og fritidsorienterede tilbud med henblik på et mere efterskolelignende tilbud i både dag- og aftentimerne.
Hos os får du et kollegialt fællesskab kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomhed og socialt samvær. Arbejdet som lærer på Ungdomsskolen og Linie 10 er fleksibelt i forhold til skemaet og den faste mødedag. Du vil opleve, at arbejdet er meget afvekslende med masser af rum til andet end faglige timer.
Alle klasselokaler er udstyret med projektorer, og til brug for undervisningen har hver elev deres egen bærbare computer.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuldtid med opstart fra 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er onsdag den 27. maj 2025
Vi afholder samtaler onsdag den 4. juni fra kl. 14:30.
Hvis du er interesseret i denne spændende mulighed, bedes du sende ansøgning, CV og relevante dokumenter til os via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Juhler på 29 46 53 21 eller ungdomsskoleleder Niels Henriksen på 29 17 79 70.
Du kan læse mere om ungdomsskolen her – www.unghtk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!