Lærere med ro i hjertet og ild i øjnene

fuldtid
Lærere med ro i hjertet og ild i øjnene
  • Kommunikationscentret
  • Skansevej 2D, 3400 Hillerød
Find relationskompetencen og dine bedste ideer frem, og vær med til at sende unge med særlige behov ud i voksentilværelsen. Hjælp os med at give elever på stu og 9.-10. klassetrin det bedste grundlag for selvstændighed og livskvalitet.

Center for Kommunikation og Undervisning – Hillerød søger to uddannede lærere på fuld tid, der kan skabe rammerne for, at unge med særlige behov når deres fulde potentiale. Vores elever er på alle kognitive og fysiske funktionsniveauer. Din idé-palette er stor. Du ser muligheder, inspirerer og støtter dit team.

CSU Egedammen og Kommunikationscentret i Hillerød blev i foråret til det nye Center for Kommunikation og Undervisning. Vi har som mål at blive fagligt førende på en række områder som fx visuel struktur og ASK - Alternativ Supplerende Kommunikation.

Som en del af sammenlægningen af de to centre, er vi derfor i gang med et samlet kompetenceløft, som du bliver en del af.

Stilling 1
Du vil som udgangspunkt skulle undervise i undervisningsgrupper med unge med mindre udviklingshandicap og autisme. De fleste af eleverne er selvhjulpne og har et verbalsprog. Du skal undervise i både almindelige skolefag og i emner som fx ADL, arbejdskendskab og andet, der er relevant på en stu.

Stilling 2
Du vil som udgangspunkt skulle undervise unge med autisme og på et tidligt udviklingstrin. Du vil også komme til at arbejde med unge med udviklingshandicap og større eller mindre fysiske funktionsnedsættelser, fx unge med hjerneskader, Downs syndrom, cerebral parese og multiple funktionsnedsættelser.

For begge stillinger gælder det, at du skal være med til at styrke de unges selvværd og selvtillid, at facilitere relationsdannelse og skabe et sjovt og hyggeligt ungdomsmiljø.

Uddannelse og erfaring er vigtig, men det er ikke nok at være dygtig alene. På CSU Egedammen er den anden halvdel af opgaven et bevidst medansvar for det professionelle samarbejde med kolleger i et tværfaglige samarbejde. Dit udgangspunkt er, at vi løfter i flok, og du deltager også gerne i plejeopgaver.

Du får
  • chancen for kreativt at skabe den bedste specialundervisning for unge.
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • muligheden for at være en del af en organisation i udvikling.
  • frihed til at være pædagogisk kreativ.
  • uforbeholden feedback fra glade elever.
  • kolleger, der hver dag gør en forskel.
  • tid til dokumentations- og samarbejdsopgaver.

Vi forventer, at du
  • er uddannet lærer, gerne med erfaring fra området.
  • er klar til nødvendige kompetenceløft.
  • er udadvendt, tillidsfuld, tillidsskabende og god til relationer.
  • har det godt med skriftlig kommunikation.
  • kan agere i samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
  • har kørekort.

Vi vil gerne vide mere om
  • din erfaring og eksempler på resultater.
  • dit kendskab og dine holdninger til det specialpædagogiske felt.
  • særlige kompetencer, som kan bringes i spil hos os.

Vi har plads til fleksibilitet, og vi har blik for, at vores medarbejdere skal trives i både arbejdsliv og familieliv.

Undervisningscentret er opbygget som en lille undervisnings-by med 13 bygninger, og hver af vores seks undervisningsgruppe har sit eget hus.

Er du klar?
Så send din ansøgning og dit CV senest søndag den 28. september 2025.

Vi afholder to samtaler henholdsvis torsdag den 2. oktober og fredag den 10. oktober 2025.

Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Lars Troelsen på telefon 72 32 39 00.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Læs mere om os på Egedammens hjemmeside.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

28. september 2025

 

Log ind