Lærer til STEM, matematik og talentprogram

fuldtid
Lærer til STEM, matematik og talentprogram
  • Rygaards Skole
  • Bernstorffsvej 54, 2900 Hellerup

Vil du være med til at danne og uddanne nogle af Danmarks dygtigste børn? Og vil du være en del af et unikt, generøst og ambitiøst fællesskab? Så læs med her.

Hvem er du?

  • Du er uddannet lærer og interesserer dig for arbejdet med naturfag og talenter i udskolingen.
  • Du har linjefag i matematik og naturfag.
  • Du byder ind med struktureret undervisning, godt humør og mod på at gøre en forskel.
  • Du reflekterer over egen praksis og indgår gerne i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Du gør dig umage; som vores motto siger: Semper Ardens – altid brændende.

Hvem er vi?

  • Rygaards Skole er en stor fri grundskole med både dansk og international afdeling, hvor børn og voksne fra mange forskellige kulturer deler en opløftende og inspirerende hverdag. Her tror vi på, at vi hver især har fået særlige evner og talenter, som skal hjælpe os til personlig udvikling og virke til glæde for samfundet.
  • Vores mål er at hjælpe hver enkelt elev til at udfolde sit fulde potentiale, og vi er stolte af hvert eneste år at sende børn videre ud i verden, som både er glade, velfungerende og fagligt stærke.
  • Vi er en katolsk skole, som arbejder med udgangspunkt i Assumptionens Pædagogik. Samtidig er vi en moderne skole med ansatte fra mange kulturer og religioner, som løbende udvikler vores pædagogiske praksis efter nyeste viden på området.
  • På Rygaards bliver du en del af en kompetent og engageret stab, som virkelig ønsker at gøre en forskel for hvert enkelt barn og for verden.
  • Se mere her: www.rygaards.com

Det praktiske

  • Stillingen placerer dig centralt i vores naturfagsteam. Sammen med 5 andre dedikerede naturfagslærere fra dansk og international afdeling udvikler du faget og særligt vores talent-tilbud inden for STEM.
  • Stillingen er på dansk afdeling, og undervisningssproget er dansk.
  • I dit første år på Rygaards vil du maksimalt have 25 undervisningstimer. Du vil desuden få tilknyttet en mentor og blive fulgt tæt med henblik på at sikre, at du får en god start.
  • På Rygaards Skole har vi god tid til forberedelse, indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet og korte beslutningsprocesser. Du vil desuden altid være bakket op af en nærværende ledelse.
  • Vi har 2 moderne og nyindrettede naturfagslokaler og fokus på udvikling af STEM-området.
  • Stillingen skal besættes pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
  • Løn og vilkår efter overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Irene Harboe på
Tlf: 39 47 31 07
Mail: irene.harboe@rygaards.com

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet og religion.

Ansøgningsfrist: 1. december 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes midt i december.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Log ind