Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for en ny chance i skolen? På Specialskolen i Silkeborg søger vi en engageret og fagligt stærk lærer, der kan være med til at skabe trygge rammer og motiverende undervisning for elever med særlige behov.
Om skolen
Specialskolen er en privatejet heldagsskole, der modtager elever fra Silkeborg og resten af landet. Mange af vores elever har haft vanskelige skoleforløb bag sig og kan have både faglige, sociale og personlige udfordringer. Flere bor på opholdssteder eller i plejefamilier, mens andre bor hjemme.
Undervisningen foregår i små hold med en normering på ca. én lærer til tre elever, og i særlige tilfælde tilbydes eneundervisning. Vi arbejder med en tydelig struktur, faste rammer og en anerkendende tilgang, så eleverne kan opleve succes og faglig progression. For afgangseleverne er undervisningen målrettet FP9- og FP10-prøverne, og vi ser ofte markante faglige fremskridt hos eleverne.
Skolelivet er præget af fælles morgenmad, faste dagsrutiner, idræts- og værkstedsfag samt faglige forløb, der veksler mellem teori og praksis. Trivsel er i centrum, vi arbejder med både individuelle og gruppebaserede samtaler for at støtte elevernes sociale og personlige udvikling.
Om stillingen
Vi søger en lærer med flere linjefag, gerne en kombination af dansk, matematik og engelsk. Som lærer hos os bliver du en del af et dynamisk, ungt og engageret team, hvor samarbejde, faglig sparring og kreativitet vægtes højt.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Læs mere om skolen på www.special-skolen.dk.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning på maks. én A4-side samt CV til til Ani Storm på job@opholdssteder.dk. Husk at skrive “Specialskolen” i emnefeltet.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.