En af vores lærere på mellemtrinnet går på barsel medio november. Derfor søger vi nu en barselsvikar. Hvis du kan se dig selv i vores værdigrundlag og brænder for at skabe gode læringsmiljøer, som fremmer og understøtter trivslen og fællesskaberne, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi søger en, som vil det gode teamsamarbejde og ser børns læring og trivsel som vigtigt. Er det dig, så tøv ikke med at henvende dig og søge stilling hos os.
Stillingen indeholder fagene matematik (tre klasser), natur og teknologi (en klasse) samt madkundskab (tre klasser). Alle fagene er på mellemtrinnet.
Vi viser gerne skolen frem, så du er velkommen til at ringe og træffe en aftale om det.
Sejs Skole har 3-4 spor fra 0.-9. klasse med ca. 750 børn og 85 ansatte.
Sejs Skoles mission er at være folkeskole for alle børn i skoledistriktet
Sejs Skoles vision er, at alle børnenes potentialer udfoldes optimalt, således at alle har de bedste vilkår for at udvikle sig som nogen og til noget.
Vi baserer vores virke på 3 grundværdier:
Fællesskab og trivsel.
Fællesskab og trivsel er helt grundlæggende forudsætninger for et godt læringsmiljø og en god dagligdag for alle. Vi vil understøtte et fællesskab baseret på samarbejde og tillid, med plads til forskellighed og individualitet og med respekt for ordentlighed og basal mellemmenneskelig moral og god omgang med hinanden.
Kvalitet og ambition.
Alle skal gøre det, så godt de kan, og alle skal kvalitetsudvikle praksis og hverdag på alle niveauer. Vores ambition er, at alle børn får lært og udviklet sig så meget, som det enkelte barn har forudsætninger og muligheder for i det læringsmiljø, som vi har ansvaret for at skabe rammerne om. Det sker i samspil med professionelle og engagerede voksne, der vil børnene og hinanden noget og har noget på hjerte.
Udsyn og mod.
Vi skal turde udforske og diskutere verden omkring os og lade os inspirere – lokalt og globalt, så vores skole får øje på nye muligheder, og så vores elever på alle måder rustes til at møde verden selvstændigt og kritisk, finde muligheder og se nye veje nu og i fremtiden.
Yderlige oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen og besøg er meget velkommen og kan rettes til: Kristian Mikkelsen, skoleleder på 4030 8618 eller Lars Ebsen, pædagogisk leder på 4081 6958
Ansøgningsfrist er torsdag den 25. september 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 29. september.
Start 1. november 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på de personer, vi ønsker at ansætte.