Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
NAAR der er fokus på faglighed
På Nørre Aaby Realskole søger vi en faglig stærk lærer til vores lærerkollegie med fokus på matematik, idræt og kulturfag. Har du evt. undervist i svømning eller naturfag vil det være en fordel. Det er en stilling til udskolingen, men har du erfaring fra eller mod på indskoling, må du også meget gerne søge.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er åbne overfor at ansætte på nedsat tid.
Som lærer på Nørre Aaby Realskole er dagligdagen bygget på samarbejde og gensidig forpligtelse. Du kommer til at være med til at udvikle undervisningen og har mulighed for at præge skolens liv og hverdag.
Vi forventer af dig:
At du er lærerudannet
At du er god til samarbejde
At du er interesseret i elevernes læring og sociale fællesskab
At du vil være medskaber af en spændende skole
At du er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
At du kan håndtere en hverdag med både børn og forældre.
At du finder trivsel og relationsarbejde vigtigt
At du er fleksibel
Vi tilbyder:
Læringsparate og glade elever
Klasser på max. 24 elever
Faglige og kompetente kollegaer
Mulighed for kompetenceudvikling
En institution med værdibaserede traditioner
Lokaltog og bus lige til døren
Nørre Aaby Realskole er områdets største og ældste privatskole med ca. 400 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen er oprettet i 1896, og vi værner om skolens traditioner og specielle ånd. Gensidig forpligtelse, faglighed, tryghed og traditioner er de værdier, vi hver dag driver skole udfra. Vi har siden 2011 haft vores egen vuggestue med 14 børn og en børnehave med 50 børn.
Er du nysgerrig og vil vide mere om stillingen, så ring og få en snak med Viceskoleleder Anette Snitgaard Jørgensen på telefon 2082 7524.
Ansøgning skal sendes til aj@naar.dk med teksten ”Ansøgning – lærer” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist 16. april 2025. Samtaler vil finde sted 24. april 2025. Ansættelse 1. august 2025.