Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen søger 1 lærer på fuld tid med start den 1. august 2025.
Da vi fortsat har stor elevtilgang, søger vi 1 lærer, der brænder for den vidtgående specialundervisning.
Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.
Vi søger en kollega med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.
Det vil være en fordel, hvis du har stor viden omkring arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.
I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleven.
Vi søger én lærer til vores satellit, der pt. har til huse på rådhuset. I vores satellit på rådhuset starter vi i kommende skoleår et nyt projekt op, hvor vi skal arbejde med elever med skolefravær på tværs af Vittenbergskolens afdelinger.
Vi har fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt ud fra deres forudsætninger. Vi arbejder først og fremmest på at skabe tillid og tryghed blandt eleverne, da vi anser dette for at være fundamentet for udvikling og refleksion.
I dette skoleår har vi i hele specialdelen fokus på en pædagogisk opkvalificering inden for ASK (alternativ supplerende kommunikation. Vores vision er, at alle børn har ret til et sprog.
Vi ønsker derudover også at skabe tilpassede læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på krop/bevægelse og udeliv i undervisningen
Vi forventer at vores nye kollegaer:
har et stærkt engagement inden for specialpædagogik og specialundervisning
er anerkendende, troværdig og loyal
bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
har gode kommunikationsegenskaber
Du kan forvente at:
møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
møde en bred vifte af samarbejdspartnere
være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling
få en mentor, der hjælper dig godt på vej i dit nye arbejde
et dygtigt team med stort kendskab til elevgruppen
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder Mette Kjær på tlf. 20 32 83 13 eller pædagogisk leder Helle Fink Lykke på tlf. 27 24 22 72.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.
For yderligere information om skolen, henvises til skolens hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
2. juni 2025
Ansættelsessamtaler:
Samtalerne bliver afholdt den 11. eller den 12. juni 2025
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.