Lærer med socialpædagogiske kompetencer

fuldtid
Lærer med socialpædagogiske kompetencer
  • Næstved Kommune
  • 4684 Holmegaard

Er du lærer med socialpædagogiske kompetencer? Kan du jonglere mellem almen og special? 

Så søger Holmegaardskolen en lærer til specialklasser i udskolingen, samt lektioner i almen på mellemtrinnet.  

Holmegaardskolen er en dejlig skole, med skønne elever og engagerede medarbejdere. Skolen består af to afdelinger, en i Fensmark og en i Toksværd. Begge afdelinger ligger i et lokalmiljø, som både byder på gode muligheder for at bruge udearealer og det omgivende samfund.   

Holmegaardskolen er en skole, hvor vi ønsker at skabe positive relationer til eleverne, og hvor målet er at alle er en del af et meningsfuldt fællesskab. Vi bygger på de tre værdier: Faglighed, glæde og traditioner.  

Igennem skoleåret skaber vi muligheder for at eleverne både kan være i læringsfællesskaber på tværs af klasserne. Derudover er vores traditioner med til at både elever og personale møder hinanden i nye sammenhænge.

I udskolingen og mellemtrinnet på afdeling Fensmark søger vi en lærer, der har linjefag i dansk, engelsk og kulturfag. Skulle du også være en haj til håndværk og design ville det være perfekt. 

Selvom du skulle mangle en af fagene, så søg alligevel. Det vigtigste er, at du er vild med at undervise og har ambitioner både fagligt og for elevernes trivsel, samt har blik for både det enkelte menneske og fællesskabet. 

 Vi forventer, at du

  • Er læreruddannet og har linjefag eller undervisningskompetencer der matcher ovenstående stilling
  • Er dygtig til at kommunikere og være i dialog med dine omgivelser
  • Er modig og har et positivt livssyn
  • Har lyst til at være med på vores neuropædagogike rejse 
  • Deltager aktivt i vores regelmæssige supervision
  • Kan arbejde inkluderende og løse uforudsete opgaver af pædagogisk karakter
  • Har lyst til at byde ind i det kollegiale fællesskab og være med til at give vores dejlige elever lyst og mod til at bevæge sig ud i livet. 

Hos os får du… 

  • Den skønneste arbejdsplads med højt til loftet og kollegaer i topkvalitet
  • En arbejdsplads, hvor vi udvikler, afvikler, afprøver, er modige, frustrerede, optimistiske og glade

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på det vi helt ubeskedent kalder Næstveds… nej, Danmarks dejligste skole – fordi vi har et godt kollegialt fællesskab, gode rammer (selvom de på steder er lidt slidte), dejlige elever samt en god og opbakkende forældregruppe. 

Vi har brug for dig, som gerne vil være en del af vores forpligtende fællesskab. Og hvis du har mod på at gribe denne chance for at få et af verdens bedste job, så fat pennen og søg hos os. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.

Tiltrædelse 1. dec. 2025 eller snarest. 

Arbejdstid: fuld tid.

Ansøgningsfrist senest tirsdag d. 22. oktober 2025 – der vil være samtaler løbende og senest umiddelbart efter ansøgningsfristen. 

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder af specialområdet Steffen Bardram på telefon 2310 6821, hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge en stilling hos os.

Log ind