Vil du være med til at forme fremtidens personvognsmekanikere? Personvognsmekanikeruddannelsen på AARHUS TECH er i rivende udvikling. Vi oplever stigende elevtilgang og er i gang med at opbygge et elbilskompetencecenter. Derfor søger vi en engageret kollega, der brænder for både undervisning og relations arbejde.
Der er uddannelsesgaranti på personvognsmekanikeruddannelsen, derfor fortsætter en del af vores grundforløbselever i skoleoplæring efter endt grundforløb.
Her har vi ansvaret for, de får opfyldt deres praktikmål indtil de får en læreplads i en virksomhed.
Om jobbet Du får en todelt rolle:
- Skoleoplæring: Du sikrer, at elever uden læreplads får en solid praktisk oplæring, indtil de kommer ud i en virksomhed.
- Lærepladskonsulent: Du arbejder aktivt for at skaffe lærepladser til vores grundforløbselever og lærlinge i skoleoplæring. Det indebærer kontakt til virksomheder, opbygning af netværk og rådgivning af elever.
Vi søger dig, der - Er uddannet personvognsmekaniker.
- Har kendskab til bilbranchen – gerne med netværk i Aarhus og omegn.
- Trives med at undervise og motivere unge mennesker.
- Har gode kommunikationsevner og kan skabe relationer til virksomheder.
- Er struktureret og kan balancere uddannelse med opsøgende arbejde.
Vi tilbyder - En spændende stilling med stor indflydelse på elevernes fremtid.
- Mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt team i et miljø præget af udvikling og innovation.
- Et arbejde med fokus på elbils teknologi og fremtidens kompetencer.
- Gode kolleger og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt.
Tiltrædelse 15. februar 2026.
Vil du med på rejsen? Send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jan Halskov på 29 48 19 09 eller
jhr@aarhustech.dk.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.