Lægesekretær/kontorassistent søges til Høreklinikken i Øre-næse-halskirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland

fuldtid
Lægesekretær/kontorassistent søges til Høreklinikken i Øre-næse-halskirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland
  • Sygehus Sønderjylland - Sønderborg
  • Sydvang 1, 6400 Sønderborg
1-års vikariat fra 1/12 eller snarest muligt. 37 timer eller mulighed for deltid.





Høreklinikken

Høreklinikken er en del af Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland og er primært geografisk placeret på Sønderborg Sygehus, men har også lokale tilbud i Tønder og Vojens. Her vil man have enkelte arbejdsdage i løbet af et år.

På mange måder er Høreklinikken en selvstændig enhed med primært audiologiassistenter og sekretærer samt læger, der arbejder på tværs af Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, som er samlet under én ledelse.

De seneste år har afdelingen arbejdet aktivt meget med opgaveglidning fra audiologiassistenter til sekretærer, så opgaverne er meget alsidige.

Arbejdsopgaverne kan være:

Skriv af notater og kodning

Booking og koordinering af aftaler

Tage aftryk til ørepropper

Styring af lager

Telefon betjening

Assistere læge på ambulatoriestue

Hjælpe borgere med skrue op for høreapparater, benytte app på telefon og meget mere..

Arbejdsopgaverne går på skift mellem alle sekretærerne, hvilket giver en varieret arbejdsdag med tæt og spændende patientkontakt.





En arbejdsplads med mening og fællesskab

Vi, der arbejder her, synes, at Høreklinikken i Sønderborg er et spændende og rart sted at arbejde. Vi tilbyder et miljø præget af dygtige og engagerede kollegaer

Høreklinikken foretager diagnostisk og behandling af hørehæmmede patienter, både børn og voksne. Vi har patienten i fokus og sætter en ære i at støtte og behandle vores patienter.

Vi har en travl hverdag med stor efterspørgsel, men vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, humor og sammenhold er en vigtig del af hverdagen.





Det rette menneske

For os er det vigtigt at ansætte den helt rigtige kollega til teamet. Vi synes, det er vigtigt, at man passer godt ind i gruppen af kollegaer både i Høreklinikken og på tværs af hele afdelingen. Derfor har vi nogle forventninger:

Du er relevant uddannet

Du er serviceminded og kan lide at arbejde med og omkring mennesker

Du har øje for patienten

Du har en positiv indstilling, humor og prioriterer vigtigheden af at være fleksibel og hjælpsom

Du kan lide afvekslende arbejde, højt tempo og at dagen kan byde på skift i forventede arbejdsopgaver

Du accepterer, at vi indhenter en børneattest







Vilkår

Vikariat af et års varighed med gode udsigter til fastansættelse

37 timer eller mulighed for deltid

Tiltrædelse 1/12 eller snarest muligt

Der vil være primært tjeneste i hovedklinikken i Sønderborg, men også forekomme dage i vores satellitafdelinger i Tønder og Vojens

Løn efter overenskomst





For en uformel snak eller spørgsmål, kontakt Chefsygeplejerske Rasmus Jørgensen på tlf.: 61 13 38 48 eller teamkoordinator Karen Bonde på tlf.:7997 5767

Ansøgningsfrist: 19/10

Samtaler forventes afholdt d.22/10 fra kl.12 til kl.15.





Log ind