Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til sekretærgruppen i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet

fuldtid
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til sekretærgruppen i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Kan du se dig selv som en vigtig brik i et specialiseret kræftteam, hvor din indsats gør en reel forskel for patienter med kræft? Trives du i en travl og fagligt udfordrende hverdag med fokus på koordinering, samarbejde og høj kvalitet i patientforløbene? Så er du måske den sekretær eller sundhedsadministrative koordinator, vi søger til vores sekretærgruppe i Afdeling for Kræftbehandling.

Her bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du spiller en afgørende rolle i at sikre sammenhængende og trygge behandlingsforløb for kræftpatienter på tværs af diagnoser. Samtidig får du mulighed for faglig udvikling i en afdeling, der prioriterer et godt arbejdsmiljø højt.

Om Afdeling for Kræftbehandling og sekretærgruppen
Sekretærgruppen består af 36 engagerede sekretærer fordelt på 6 diagnoserelaterede teams, som understøtter driften inden for mave-tarm kræft, gynækologisk kræft, lungekræft, brystkræft m.fl. Gruppen samarbejder tæt med læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle for at sikre optimale og koordinerede patientforløb.

Din nye hverdag
Du får ansvar for egne patienter og opgaver i afdelingen, hvor du med dine sekretærfaglige kompetencer understøtter både den kliniske drift og patienternes oplevelse. Din indsats sikrer, at patientforløbene forløber effektivt og sammenhængende i et tæt tværfagligt samarbejde.

Opgaver

  • Koordinere patientforløb fra henvisning til afslutning i tæt samarbejde med det tværfaglige team
  • Varetage sekretærfunktioner, herunder booking og koordinering af kontrol- og behandlingstider
  • Sikre administrative opgaver og dokumentation i forbindelse med patientforløb
  • Bidrage til sekretærgruppens fælles opgaver og et godt arbejdsmiljø
Dit nye team
Du bliver en del af et engageret sekretærteam præget af godt sammenhold, en uformel omgangstone og vilje til at hjælpe hinanden – også når tempoet er højt.

Kvalitet og vidensdeling
Vi har nøglepersoner med særlige ansvarsområder, herunder klinisk lægesekretærspecialist, som understøtter vidensdeling og faglig udvikling i sekretærgruppen. Arbejdsmiljørepræsentanter sikrer fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Onboarding-program, der understøtter dig det første år i afdelingen
  • Et tværfagligt og fagligt stærkt fællesskab
  • Fokus på både psykologisk og fysisk arbejdsmiljø
Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har kendskab til hospitalsvæsenet, gerne med ambulant erfaring
  • Er rutineret IT-bruger og har kendskab til Sundhedsplatformen
  • Har interesse for kræftsygdomme og ønsker faglig udvikling inden for området
Vi håber, at du
Er nysgerrig og positiv i dine relationer til kollegaer, patienter og pårørende og ser udfordringer som muligheder for udvikling.

Kontakt
Sundhedsadministrativ leder Mie Kroll på telefon 35 45 80 59 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
Samtaler: 28. oktober 2025
Løn- og ansættelsesvilkår:
Følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Log ind