Vi søger læger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK). Vi søger læger til vores ledige introduktionsstillinger med start i 2026.
Vi har ledige I-stillinger til besættelse pr. januar 2026, pr. februar 2026 og pr. marts 2026.
Om Psykiatrisk Center København PCK´s sengeafsnit er beliggende på 4 matrikler: Bispebjerg, Frederiksberg, Gentofte og Bornholm.
Herudover har PCK en række almene og specialiserede ambulatorier.
I aktuelle opslag søger vi læger til vores sengeafsnit på Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte.
Introduktionsstillingerne vil til en start være forankret på én af de 3 senge-matrikler, men det er muligt undervejs i introduktionsstillingen at stifte bekendtskab med én anden af centerets senge-matrikler. Stillingerne er vagtbærende med vagtforpligtigelse i forvagtslaget.
Hvis du har en interesse i at høre nærmere om mulighederne for en stilling på vores Bornholm-afdeling, så kontakt Cheflæge Kristine Eimose Waagstein (E-mail:
kristine.eimose.waagstein.01@regionh.dk).
I foråret 2026 samles store dele af centerets sengeafsnit på Bispebjerg-matriklen. Der vil i foråret 2026 således være en specialiseret affektiv afdeling på Frederiksberg med sengeafsnit, ambulatorier og forskning.
Vi afholder udgiften til introduktionskurset i psykiatri (I-kursus). Efter en individuel vurdering tilbyder vi grundkursus i psykoterapi.
Vi vægter deltagelse i det årlige seminar for Foreningen af Yngre Psykiatere (FYP) højt.
Vi tilbyder PCK er kendetegnet ved høj faglighed, dygtige speciallæger og omfattende forskning.
PCK er et stort psykiatrisk center, og du får mulighed for at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri med mulighed for at få erfaring med alle diagnostiske grupper.
Vi modtager og behandler voksne mennesker med psykiatriske lidelser inden for det almene psykiatriske område og har derudover ansvar for en række regions- og højt specialiserede funktioner; affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
PCK har en akutafdeling med akutmodtagelse, akut udgående psykiatrisk team, og akutte modtageafsnit. Centeret har åbne og intensive såvel almene som specialiserede sengeafsnit, psykiatriske ambulatorier med opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og psykoterapeutisk klinik.
Der er daglig undervisning og tradition for et intensivt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer.
Forskning er højt prioriteret på PCK, og vi har mange stærke forskningsmiljøer. Forskning er en naturlig del af arbejdet på PCK. Vores forskning er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Der er rig mulighed for at deltage i forskning, og en ansættelse på PCK giver rig mulighed for at deltage i forskningsprojekter. Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.
Som universitetsafdeling, varetager PCK undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, Indre by, Frederiksberg og Vanløse.
PCK har i alt ca. 1300 medarbejdere, har årligt ca. 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte, Bornholm og Frederiksberg Hospitaler og ambulante enheder fordelt i optageområdet tæt på patienterne.
Pr. 1. januar 2026 integreres PCK med Bispebjerg-Frederiksberg somatisk hospital.
I april 2026 flytter 3 sengeafsnit fra Gentofte og 5 sengeafsnit fra Frederiksberg til Bispebjerg. På Frederiksberg etableres der en affektiv specialafdeling med 4 sengeafsnit, ambulatorier og forskning. Flytningen er en spændende proces, som vi vil fortælle dig mere om til en eventuel jobsamtale.
Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". Læs mere om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Koebenhavn/Sider/default.aspx Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til: Uddannelsesansvarlig overlæge Thomas Kirkegaard (mail:
Thomas.Kirkegaard@regionh.dk) eller specialkonsulent Mads Wejrup (tlf.: 51 52 74 26 / mail:
mads.wejrup@regionh.dk) eller cheflæge Lone Baandrup (tlf.: 91 16 59 03 / mail:
lone.baandrup@regionh.dk) eller cheflæge Ulla Knorr (tlf.: 27 64 66 68 / mail:
ulla.knorr@regionh.dk) eller cheflæge Mia Grandahl (tlf.: 23 11 47 58 / mail:
Mia.Gall.Grandahl@regionh.dk).
Ansøgningsfristen er torsdag d. 13. november 2025. Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle faglige kompetencer.
Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted mandag d. 17. november 2025 fra kl. 14.00 – 18.00 samt tirsdag d. 18. november 2025 fra kl. 14.00 – 18.00.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted på vores afdeling på Bispebjerg-matriklen.
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.