Børne- og ungdomspsykiatrien søger 4 introlæger til ambulant regi pr. 1.april 2026 eller snarest derefter.Ansøgningsfrist: 1. februar 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes: 10. februar 2026Børne- og ungdomspsykiatri er et overvejende ambulant speciale med tværsektorielt og tværfagligt samarbejde omkring børn, unge og familier. Vores målgruppe er børn og unge i alderen 0-18 år med funktionshæmmende symptomer på udviklingsforstyrrelser som ADHD eller autisme og/eller psykiske lidelser som kræver hospitalsbaseret udredning og behandling.
Som introlæge vil du blive tilknyttet enten Ambulatorium for Børn (0-13 år) eller Ambulatorium for Unge (14-17 år). Afdelingen består derudover af Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, et døgnafsnit, et dagafsnit og Enhed for Tværsektoriel Udvikling og Samarbejde (TUS). Afdelingen har ca. 25 uddannelseslæger.
Du vil få … - Bred indføring i det børne- og ungdomspsykiatriske speciale herunder erfaring med udredning og behandling af udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser samt netværksarbejde og subakut arbejde
- Teoretisk I-kursus på 8 dage samt grundkursus i psykoterapi
- Erfaring med at udøve psykoterapi under supervision
- Et godt uddannelsesmiljø med tværfaglige konferencer og ugentlig vejledning
- Et godt tværfagligt og kollegialt fællesskab, hvor du indgår i et teamsamarbejde med andre læger, psykologer og socialrådgivere
Dine arbejdsopgaver bliver …- Udredningsforløb indeholdende samtaler og interviews med patient og dennes familie, somatiske og funktionsneurologiske undersøgelser og afholdelse af netværksmøder
- Behandlingsforløb med psykofarmaka, psykoterapi og psykoedukation
- Funktion som sagsansvarlig tovholder for patienten og dennes familie
- Dagvagter med mesterlære hvor du bl.a. laver subakutte vurderinger i psykiatrisk skadestue, går tilsyn på somatiske afdelinger og løser opgaver på vores døgnafdeling
Vi søger læger, der har … - Ret til selvstændigt virke ved ansættelsens påbegyndelse
- Interesse for at arbejde med børn, unge og familier
- Gode evner indenfor kommunikation og samarbejde
- Evne og lyst til at indgå i et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø
- Godt overblik, gå-på-mod, engagement og nysgerrighed
Praktiske oplysninger- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger
- I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, når medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år
- Desuden indhentes reference fra en tidligere arbejdsgiver
- Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), samt balance mellem opgaver og ressourcer
- Der er røgfri arbejdstid i Region Nordjylland
- Afdelingen flytter fra Mølleparkvej til Hospitalsbyen i løbet af foråret 2026
Hvis du vil høre mere, så kontakt de uddannelsesansvarlige overlæger Carina Gammelmark c.gammelmark@rn.dk eller Sara Emilie Poulsen sakn@rn.dkHvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.