Har du en rehabiliteringslæge i maven og vil du være med til at tegne fremtidens neurorehabilitering i Nordjylland? Afdeling for Neurorehabilitering står overfor en rivende udvikling, og lige nu er der en unik mulighed for at være med i at videreudvikle fremtidens neurorehabilitering.
En stilling som læge er ledig i besættelse på Neuroenhed Nord, Brønderslev
fra d. 1. marts 2026 eller snarest bagefter.
Om Afdeling for Neurorehabilitering:Afdeling for Neurorehabilitering er en selvstændig afdeling under Regionshospital Nordjylland.
Afdelingen varetager rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fordelt på regionsfunktionsniveau i Brønderslev og på hovedfunktionsniveau i Frederikshavn.
Der er 30 sengepladser på afsnittet i Brønderslev og 22 sengepladser i Frederikshavn.
Der er tilknyttet 2 læger til hver matrikel med forskellige specialer (neurologi, ortopædkirurgi, geriatri).
Enheden har et tæt samarbejde med neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital samt Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Rehabiliteringsforløbene koordineres og udføres i et tæt interdisciplinært samarbejde med faggrupper som fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, talepædagoger, socialrådgiver og neuropsykologer.
Der er i alt ca. 170 medarbejdere ansat i Afdeling for Neurorehabilitering.
Om få måneder opstarter vi byggeriet af en fremtidigt referencecenter indenfor neurorehabilitering. Vi ser desuden frem til at kunne flytte ind i et nyt hus på matriklen i Brønderslev i løbet af 2028.
Om opgaverneSom læge bliver du del af en lille men erfaren gruppe af kollegaer, hvoraf der er to, der varetager opgaver primær i Frederikshavn.
Der forventes for dig primær tilstedeværelse i Brønderslev, men der kan forekomme enkelte dage om året i Frederikshavn.
Du indgår som behandlingsansvarlig læge i et tværfagligt team omkring patienterne og deres forløb. Dit fokus skal være på de kliniske opgaver, så som journaloptagelser, stuegang, behandling af komorbiditeter og følgetilstande, epikriser, attester etc.
Men du har også en rolle i tværfaglig planlægning af rehabiliteringsforløbet, styring af konferencer, deltagelse i samtaler med patienter og pårørende samt samarbejde med kommunerne.
Det er desuden en fælles opgave i kontinuerligt at udvikle vores tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Om dig Du er helst speciallæge i et relevant speciale (f.eks. neurologi, neurokirurgi, intern medicin, almen medicin, geriatri, psykiatri e.l.) eller har stort interesse for at kunne følge patienter over en længere indlæggelsesperiode samt udøve behandlingsansvar på en helhedsorienteret og tværfaglig måde.
Vi forventer at du
- besidder gode kommunikative færdigheder, såvel mundtligt som skriftligt
- er en holdspiller med blik for dine tværfaglige kolleger
- er empatisk og har evner til at skabe en tryk og tillidsfuld relation til patienter og deres pårørende
- er fleksibel og evner at håndtere komplekse problemstillinger
- er ansvarsfuld og ordentlig
- kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret
- Kan bevare overblik og ro i en til tider travl hverdag
Vi kan tilbyde - En vagtfri stilling med fremmøde på afdelingen mandag til fredag kl 8-15.24.
- Tæt samarbejde i lægegruppen med mulighed for supervision og sparring.
- Grundig oplæring og onboarding til opgaver.
- Integration i tværfaglige teams, hvor der udøves en fantastisk indsats med høj faglighed for hver enkelt patient.
- Mulighed for udvikling og kvalitetsarbejde, samt mulighed for forskning i samarbejde med Aalborg Universitet og Neurologisk afdeling, Aalborg UH.
Ansøgningsfrist: søndag d. 18/1-2026.
Samtaler forventes afholdt torsdag, d. 22/1-26
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Mirja Arthurson
Tlf.: 22186969
Mail:
m.arthurson@rn.dk Eller Afdelingschef Markus Brasholt
Tlf.: 51157029
Mail:
m.brasholt@rn.dk Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.