Er du en service-minded person som gerne vil arbejde i et udviklingslaboratorie? Trives du i et arbejdsmiljø med fart på og varierede opgaver? Vil du være en del af et team med god energi, uhøjtidelig stemning og godt sammenhold? Så er du vores nye laboratorieassistent i Analytical Development.
Om stillingen
I Analytical Development (AD) har vi ansvaret for analyseudviklingen af produktanalyser i udviklings- og innovationsprojekter. Det kan både være projekter fra de første spæde idéer til de helt store kundeprojekter. Produkttyperne varierer afhængig af kunden samt om kvalitetsniveauet skal være GMP.
AD består af 28 personer fordelt på 2 teams – et team med laboranter og et med kemikere. Vi arbejder tæt sammen i afdelingen samt med projektledere, produktudviklere og QC laboratorierne. Derudover har vi også en piccoline som du vil arbejde tæt sammen med.
Som laboratorieassistent vil dit primære ansvar være at udføre de praktiske opgaver som er en forudsætning for at laboratoriet kører. Derudover vil du også blive trænet i mindre analyser for at kunne supportere analysedriften. Vi arbejder med forskellige kemiske analysemetoder hvor HPLC er det primære analysesystem.
Stillingen kan både være deltid eller fuldtid.
Ansvarsområder
• Opfyldning af forbrugsvarer og vedligeholde kanbankort
• Modtage og registrere kemikalier i SAP (lagersystem) og LIMS (laboratoriesystem) samt opmærkning
• Ugentligt kontrol af vægte
• Hjælpe laboranterne med at fremstille reagenser
• Løbende kontrol af udløb på kemikalier samt oversigt over kemikalier i brug
• Pakke forsendelser til eksterne samarbejdspartnere samt arrangere transport
• Affaldshåndtering
• Sikre effektive arbejdsgange i laboratoriet
• Udføre mindre analyser
• Ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
• Uddannet laborant, laboratorieteknikker eller lignende
• Behersker dansk, både skriftligt og mundtligt, samt kan læse og tale engelsk
Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i et laboratorie.
Som person forventer vi at du:
• er udadvendt, positiv og hjælpsom
• tager ansvar for dine opgaver og kan have flere bolde i luften
• arbejder selvstændigt og er opsøgende
• er omstillingsparat, nysgerrig og villig til at blive udfordret med nye opgaver
• er god til at samarbejde med de andre laboranter i afdelingen.
Ved spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Christina Schjøth Frydendahl på 28 60 22 51. Samtaler afholdes løbende.