Kvindelig handicaphjælper vikar søges

deltid
Kvindelig handicaphjælper vikar søges
  • DUOS A/S
  • Ellebjergvej 52, 1. 2450 København SV

2860 søborg 


Jeg søger kvindelige handicaphjælper vikar vagter ved behov. Det vil sige der ikke er tale om faste vagter, men at jeg kontakter dig der er vant til at bruge loftlift og har kørekort hverdagen går vagterne fra 6.30 til 6.30 og i weekender fra 9.00 til 9.00 med 3-5 rådighedstimer pr. døgn da man som hjælper sover om natten, men skal være til rådighed ved behov. 


Jeg er en kvinde på 40 år, der bor i egen lejlighed i Søborg. Jeg er uddannet psykolog og ved siden af min førtidspension har jeg virksomheden Jauss psykologi (www.Jausspsykologi.com), hvor jeg har terapi med klienter med forskellige typer af funktionsnedsættelse, samt holder oplæg og foredrag af forskellig slags. 
Jeg har cerebral parese, sidder i el-kørestol og har brug for hjælp til næsten alt lige fra personlig pleje, rengøring, madlavning og ledsagelse ud af huset i min bil. 

Jeg elsker at være i køkkenet og lave mad eller bage, så hvis du kan lide at være i køkkenet er det et klart plus. Min have holder jeg også meget af, så hvis du har grønne fingre er det fint. Af natur er jeg jordnær, livsglad og humoristisk. Jeg har en kæreste, en dejlig familie (ingen børn) , en skøn nevø på 8 år og en lige så skøn lillebror på 1,5 år. Jeg værner også meget om mit privatliv. 

Jeg søger en hjælper der kan/har: 
Flair for det huslige, herunder høj hygiejne- og rengøringsstandard 
Begå dig i forskellige miljøer 
Trives både med det forudsigelige og spontane 
Er god til at håndtere uforudsete situationer 
Kørekort (B) gerne slidt og kan køre længere ture i både ind- og udland 
Underholde dig selv 
Arbejde i 24-timers vagter 
IT kundskaber 
Mulighed for at tage med på miniferie 

Udover ovenstående er du god til at balancere imellem at være professionel og personlig 
og du har tidligere begået dig på en arbejdsplads. 
Hvis dette har vagt din interesse opfordrer jeg dig til at søge, uanset om du har været handicaphjælper før ej. 

Ansøgning sendes til lavmand@yahoo.dk og skal indeholde 
Telefonnummer 
Motivation 
Erfaringer 
Evt anbefalinger 
Jobsamtaler vil blive afholdes løbende 

Ser frem til at høre fra dig 
Mvh Lykke 

Log ind