Kvalitetsmedarbejder til national digital sundhedsløsning

fuldtid
Kvalitetsmedarbejder til national digital sundhedsløsning
  • Center for Digital Psykiatri
  • Heden 11, 5000 Odense C
Vil du spille en afgørende rolle i at sikre høj kvalitet og dokumentation i udviklingen af en innovativ offentlig digital sundhedsløsning?
Center for Digital Psykiatri i Odense søger en kvalitetsbevidst og struktureret medarbejder til en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og udvikle dig i samspil med en dedikeret og ambitiøs projektorganisation.

Baggrund
Center for Digital Psykiatri er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Vi udvikler digitale løsninger, som understøtter forebyggelse, behandling og rehabilitering for mennesker med psykiske lidelser. Vores arbejde kombinerer forskning, klinisk arbejde og teknologisk udvikling, og vi samarbejder tæt med både nationale og regionale partnere.

Et af vores største projekter er den Fællesoffentlige Behandlingsplatform (FOB) – en ny digital platform, der skal gøre det nemmere for offentlige sundhedsorganisationer at tilbyde evidensbaseret behandling og støtte digitalt. Platformen skal blandt andet bruges af Internetpsykiatrien, men også på sigt til nye målgrupper og områder i sundhedsvæsenet.
Platformen forventes at være omfattet af forordningen om medicinsk udstyr (Medical Device Regulation (MDR)), og derfor arbejder vi struktureret med kvalitetsstyring og teknisk dokumentation fra begyndelsen.

Om stillingen
Som kvalitetsmedarbejder bliver du ansvarlig for implementering af kvalitets processer, der sikrer dokumentation og sporbarhed i projektets udviklingsproces og efterfølgende vedligehold. Erfaring- eller kendskab til specielt MDR, ISO 13485 og EN 62304 vil være en fordel.

Ansvarsområder:

  • Styring og implementering af kvalitets standarder
  • Leverandørstyring i relation til kvalitetsaftaler og compliance
  • Understøtte en kvalitetsfokuseret kultur
  • Udvikling af materiale og dokumentation inden for domænet kvalitet og sikkerhed
  • Koordinerende aktiviteter (ex. møder facilitering mv.) for at sikre projekt fremdrift
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse (fx cand.scient., cand.it., ingeniør eller lignende)
  • Har interesse for dokumentation, kvalitet og sundhedsteknologi – og gerne erfaring fra lignende arbejde
  • Har lyst til at arbejde struktureret og har øje for detaljer, overblik og systematik
  • Er nysgerrig og motiveres af at bidrage til noget større
  • Trives i tværfaglige samarbejder og kan kommunikere klart og konstruktivt
  • At du kan kommunikere klart og præcist på både dansk og engelsk (skrift og tale).
Vi tilbyder
Vi har en kultur præget af samarbejde, læring, udvikling og mening. Som medarbejder bliver du en del af en arbejdsplads med fokus på fleksibilitet, nysgerrighed og fagligt fællesskab. Vi værdsætter initiativ og selvstændighed – og vi tror på, at det er sjovest at gå på arbejde, når man gør det sammen med dygtige kolleger og føler sig hørt.

Som offentlig arbejdsplads tilbyder vi attraktive vilkår, herunder:

  • Fleksibel arbejdstid samt mulighed for hjemmearbejde når opgaverne tillader det
  • Stærkt læringsmiljø med tæt faglig sparring og mulighed for kurser/konferencer
  • Tværfagligt, passioneret team med høj diversitet og flad struktur
  • Offentlig ansættelse med pensionsordning, feriefridage og gode arbejdsvilkår
Stillingen er forankret i enheden for Teknologi, Implementering og Data. Du vil referere til funktionsleder Thomas Lambertsen Binzer.

Fakta

  • Arbejdssted: Heden 11, 5000 Odense C og Nyt OUH Odense fra start november 2025
  • Ansættelse: Fast stilling på 37 timer ugentligt. Løn og vilkår ifølge gældende overenskomst
  • Start: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Der forventes jobsamtaler i uge 34

Spørgsmål?
Kontakt funktionsleder Thomas Lambertsen Binzer på tlf. 23 60 65 96 eller mail: thlb@rsyd.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind