Kunne du tænke dig at arbejde med landets land- og skovbrugsejendomme og styrke din faglighed indenfor fastsættelsen af den offentlige vurdering og være med til at sikre et stærkt fagligt fundament for de nye ejendomsvurderinger? Så læs med her. Vurderingsstyrelsen vil i de kommende år bl.a. arbejde med at udsende de nye ejendomsvurderinger for landets land og skovbrugsejendomme og deres efterfølgende klagebehandling mv. Vores mål er at gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og gennemskuelige for ejendomsejerne.
Kerneopgaven er ejendomsvurderinger Du bliver en del af et team, som arbejder med værdiansættelse af land- og skovbrugsejendommene og du vil derfor få en hverdag, som byder på sparring og vidensdeling inden for området. Kerneopgaven er vurderinger i alle dens facetter og du vil sammen med teamet være med til at sikre en ensartet juridisk- og vurderingsfaglig opgavevaretagelse. Vurderingen af landbrugsejendommene er ikke udelukkende båret af en handelsprisnorm, men derimod af faktiske og mulige anvendelsesmuligheder. Derfor er evnen og lysten til at forstå data vigtig.
Vi forventer ikke, at du har faglighed inden for alle de områder vi arbejder med, men det er vigtigt for os, at du udviser engagement og er nysgerrig på området. Og det kan være en fordel at have lidt indsigt i landbruget, men ikke et krav. Vi lægger vægt på et godt onboarding forløb og en grundig oplæring, hvor du igennem tæt sparring med dine nye kolleger kan blive fortrolig med vores opgaver og systemer.
De primære opgaver vi arbejder med:
- Forberede og foretage vurdering/værdiansættelse af landets land- og skovbrugsejendomme
- Behandle borgernes indsigelser til deres vurderinger
- Klagesagsbehandling
- Behandling af genoptagelsessager
- At sparre med kolleger og sagsbehandlere på det ejendomsvurderingsretlige område
- Formidle vurderinger og besvare henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere
Du kan se frem til et spændende job i en organisation, der er under stadig udvikling, og hvor du kan være med til at gøre en forskel. Vi investerer tid i din udvikling og har stor fokus på trivsel og derfor ønsker vi at sætte rammerne for et godt arbejdsliv, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid.
Der er flere veje ind i jobbet Da vi søger flere nye dygtige medarbejdere, er der flere indgangsvinkler til jobbet.
- En akademisk baggrund, som Cand.merc., Cand.merc.jur eller lignende og eventuelt med erfaring med sagsbehandling i en anden offentlig myndighed
- Professionsbachelor i offentlig administration, professionsbachelor i skat, finansbachelor, finansøkonom eller anden tilsvarende uddannelse
- Erfaring med sagsbehandling evt. bl.a. fra finans- eller ejendomsbranchen e.lign. understøttet af relevant uddannelse.
- Relevant videregående uddannelse indenfor skov- og landbrug som fx agronom eller agrarøkonom.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan lide selvstændigt at dykke ned i emner og problemstillinger, men samtidig er i stand til at indgå i et teamarbejde
- Har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt
- Har gode samarbejdsevner og eksekveringskraft
- Er positiv og trives med kollegaer med forskellig faglig baggrund
- Kan stå i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor hverdagen til tider kan være meget omskiftelig
- Trives i et miljø, hvor tempoet til tider kan være højt og med ugentlige målsætninger, men hvor vi løfter i flok
- Kan fungere i åbne kontorlandskaber med fleksible seating
- Du har et digitalt mindset og er komfortabel med brugen af nye IT-værktøjer og teknologier, der kan understøtte og effektivisere processer
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 23. marts 2026. Spørgsmål besvares gerne af Funktionsleder Morten Høgh Kristoffersen på telefon 7238 8671.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Vi indkalder til og holder samtaler løbende. Der kan indgå en case eller test, som en del af forberedelsen til første samtale.
Tiltrædelse er 1. juni 2026.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.