Er du major/orlogskaptajn, M331/M322 eller kaptajn/kaptajnløjtnant, M321, - eller er du civil C300? Har du erfaring inden for militær sikkerhed, f.eks. som SIKOF, eller assisterende SIKOF, eller anden sagsbehandling indenfor militær sikkerhed? Brænder du for at kombinere militære beskyttelseskrav med en operativ virkelighed og kunne du tænke dig at bringe din faglighed i spil på alle niveauer i Forsvaret? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så læs med her: Forsvarets efterretningstjeneste søger nemlig en energisk og initiativrig sagsbehandler og sikkerhedsrådgiver, der fungerer godt i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation, og som kan bidrage til udviklingen af den militære sikkerhed i Danmark.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig Vi søger en militær medarbejder, der både kan indgå i sammensatte hold og arbejde selvstændigt i Danmark og i udlandet, hvor der er dansk militær repræsentation.
Du skal kunne arbejde tæt sammen med andre eksperter indenfor militær sikkerhed og skal derfor have et grundigt kendskab til FKOBST 358-1, ”Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste”.
Stillingen er meget udadvendt og du skal repræsentere Forebyggende Sikkerhed i forskellige, faglige fora. Du får en hverdag, som du i høj grad selv skal tilrettelægge, med stort ansvar og samtidig stor personlig frihed. Du får en hverdag hvor du har en meget bred kontakt med alle dele af Forsvaret. Stillingen kan i perioder kræve en del rejseaktivitet, hvilket koordineres med de andre sikkerhedsrådgivere.
Det er vigtigt, at du kan formidle din viden gennem opsøgende rådgivningsarbejde, at du kan undervise og at du på fleksibel vis kan gå i dialog med vores brugere, så I sammen finder løsninger, der tilgodeser de formelle krav og de praktiske behov.
Endeligt skal du være god til at samarbejde og være interesseret i at formidle kompleks teknisk og konstruktionsmæssig viden på tværs af faggrupper.
Dine vigtigste opgaver - Gennemføre selvstændig sikkerhedsrådgivning i Østdanmark
- Gennemføre selvstændig sagsbehandling i forbindelse med rådgivning i primært materiel- og fysisk sikkerhed m.m.
- Deltage i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af FE’s eftersyns- og inspektionsvirke.
- Gennemføre undervisning inden for primært materiel- og fysisk sikkerhed i samarbejde med kollegaer.
- Gennemføre studievirksomhed af udvikling og tendenser indenfor området.
Du og din baggrund er vigtig - Officer (M321, M322 eller M331)
- Civilansat sagsbehandler (C300)
- Erfaring med militær sikkerhed, herunder et grundigt kendskab til FKOBST 358-1.
- Erfaring med eftersyn og rådgivning ved militære myndigheder.
- Praktisk erfaring og rådgivningserfaring med sikringsløsninger anvendt i Forsvaret, herunder kendskab til, hvordan de adskiller sig fra øvrige regelsæt.
- Undervisningserfaring og -lyst.
- Gjort tjeneste som sikkerhedsofficer.
- Sikkerhedsofficerskursus skal være højst fem år gammelt (i modsat fald, skal kurset tages inden for det første år i stillingen).
- Erfaring fra internationale operationer.
Det er hensigtsmæssigt, at følgende uddannelser er gennemført - men ikke et ultimativt krav
- Forsvarets Sikringskursus
- DBI Eksamineret Sikkerhedsleder.
- NATO Security Officer Course
Dine vigtigste personlige kompetencer - Gode formidlingsevner i skrift og tale
- Gode samarbejds- og koordinationsevner
- God sans for detaljer
- Helhedsorienteret
- Initiativrig
Som person er du fleksibel og helhedsorienteret. Du er god til at samarbejde, ligesom du er god til at skabe samarbejde mellem andre og kan få forskellige fagligheder til at spille sammen. Du skal kunne arbejde målrettet og omhyggeligt. Din hverdag vil være præget af, at kunderne løbende efterspørger svar.
Din nye arbejdsplads FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, den nationale it-sikkerhedsmyndighed og Danmarks militære sikkerhedstjeneste, der sikrer et højt sikkerhedsniveau inden for Forsvarsministeriets område. FE er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.
Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed Forebyggende Sikkerhed indgår som en sektion i den Militære Sikkerhedsafdeling.
Afdelingen har det koordinerende ansvar for den samlede militære sikkerhed indenfor Forsvarsministeriets myndighedsområde. Afdelingen leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste i Forsvaret hvad angår forebyggende sikkerhed og kontraefterretning, den udgiver de overordnede sikkerhedsbestemmelser for den militære sikkerhed og afdelingen udfører rådgivning og kontrol m.m.
Det faglige niveau inden for militær sikkerhed er højt og vi prioriterer kvalitet og faglighed i opgaveløsningen. Kvaliteten af dine produkter skal derfor være høj, da de vil fremstå som eksempler på FE’s virke og ansigt udadtil. Vi kan love dig, at du vil indtræde i en nøglefunktion med vide rammer til opgaverne i en sektion, hvor faglighed, ansvarsfølelse, tillid og godt humør er i højsædet.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Stillingen kan besættes både civilt og militært.
For civile vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
For militære kan stilling besættes efter henhold til protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 eller 5, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter eller majorer/orlogskaptajner .
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret .
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Som i Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 14. april 2026. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 17 og vi stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23267@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på https://fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.