Drømmer du om at arbejde med kvalitet, læring og udvikling? Har du erfaring og/eller faglig interesse i kvalitetsarbejde på sundheds- og ældreområdet? Ønsker du ligeledes at arbejde tværfagligt med kompetenceudvikling og vil du være en del af et team, hvor faglighed, fællesskab og godt humør går hånd i hånd – og hvor der er plads til grin i hverdagen?
Så er vi dit nye team!
Vi søger en sygeplejerske fra d. 1. marts 2026, eller snarest muligt derefter, der trives med ansvar, tværfagligt samarbejde og bidrager til borgernes og kollegaernes trivsel, med gåpåmod og smil på læben.
Stillingen er i dagvagt på 37 timer ugentlig- eller efter aftale, med arbejde ca. hver 4. weekend.
Rollen som kvalitetsansvarlig vil være 15 timer om ugen i en tidsbegrænset periode på 1 år. Derefter vil dine 37 timer være som borgerteamssygeplejerske.
Som kvalitetsansvarlig bliver du en del af et fælles samarbejde med ledelsen, øvrige kvalitetsansvarlige og ikke mindst de enkelte borgerteams. Sammen har vi ansvaret for at arbejde med helhedspleje i Syddjurs Kommune – kaldt ”Syddjursmodellen”.
I Klynge ØST arbejder vi hen mod tværfaglige, selvstyrende borgerteams, hvor der er plads til både faglig stolthed, frihed og ansvar. Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt – og vi inddrager borgernes familie og netværk for at sikre en helhedsorienteret tilgang.
Borgerteamene består af social- og sundhedshjælpere, assistenter, terapeuter og visitatorer – og vi har adgang til kommunens specialister, som støtter op om vores arbejde. Sammen sikrer vi, at plejen fungerer, men også udvikler sig; til glæde for både borgere og medarbejdere.
Som tværfagligt og selvstyrende team vil der være en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren.
3 hurtige om os:
Vi lægger vægt på, at du:
Hos os vil du møde:
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Sisse Gerlach, tlf. 23 65 24 20. eller Klyngeleder Laila Frederiksen, tlf. 20 52 30 64, på hverdage mellem kl. 08.00-15.00. D. 27. -30.12.2025 vil det være Sisse Gerlach der kan kontaktes.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist d.22.01.2026
Samtaler forventes afholdt d. 28.01.2026 om formiddagen
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en nødvendighed (bil stilles til rådighed).
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.