Kom ikk’ til Elis, hvis et stærkt sammenhold ikke er noget for dig! Men hvis du vil være en del af en rummelig og ansvarsfuld arbejdsplads, der har arbejdet med ’circular services’ i mere end 100 år, så er vi lige noget for dig Har du lyst til at arbejde med håndtering og klargøring af arbejdstøj? I Elis Taastrup udlejer, vasker og leverer vi tekstiler og hygiejneløsninger til både store og små virksomheder.
Vi søger en fuldtidsmedarbejder til vores lager. Vi arbejder med håndtering af arbejdstøj til vores kunder på Sjælland. Kunderne spænder overalt fra mekanikere til kantinemedarbejdere, hjemmehjælpere og tandlæger.
Din primære opgave vil være at ”holde styr på” vores lager (intern logistik). Du vil indgå i vores lagerteam, hvor der primært arbejdes med at klargøre nyt tøj til nye og eksisterende kunder, samt at håndtere udskiftninger i eksisterende kunders tøj. Vi er et motiveret team, som har et travlt men positivt arbejdsmiljø, hvilket vi håber at vores nye kollega vil bidrage positivt og engageret til. Vi har altid særlig fokus på kvalitet, præcision samt korrekt og rettidig levering. Derfor leder vi efter en ny kollega som er kvalitetsbevidst, ansvarlig og struktureret.
Vores kunder arbejder året rundt, så derfor kan overarbejde forekomme, specielt op til helligdage.
Arbejdet omfatter: - Lagerføring af tøj
- Plukning af tøj fra lager
- Lageroptælling
- Kassation af udgåede varer
- Lagerflytning af tøj mellem sekundære og primære lokationer
- Levering af tøj mm. Mellem lageret og produktionen
I relation til jobbet, er det afgørende at du: - Har joberfaring inden for lignende stilling
- Har kørekort – Minimum kategori B
- Taler og skriver dansk – al vores interne kommunikation foregår på dansk
- Har kendskab til IT-Basis Office mm.
- Er kvalitetsbevist, arbejdssom og forandringsvillig
- Er mødestabil og fleksibel
- Er fysisk robust, da jobbet er fysisk hårdt arbejde
En sjov hverdag i et dynamisk miljø sammen med engagerende og kompetente kollegaer. Frister det dig? Ja? Så er du på rette spor og tilbydes:
- Løn & pension efter vaskerioverenskomsten
- 5 dags arbejdsuge (37 timer ugentlig
- Frugt- og kaffeordning
- Fast arbejdstid enten 6-14 eller 7-15 alt efter hvad der passer dig
- Elis arbejdsbeklædning
- Udviklingsmuligheder i en spændende og udviklende virksomhed
Hvis du, ligesom Bum og Lino i videoen HER er fuld af teamspirit, gerne vil have det sjovt med mange gode kollegaer og søger en fuldtidsstilling, så venter vi på dig hos Elis Vi glæder os til at modtage dit CV, samt et par linjer om, hvorfor du er motiveret for at søge stillingen senest d. 13/2-2026. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lagerchef Kim Engholt på telefon 23739194 eller mail: Kim.Engholt@Elis.com. Vi afholder løbende samtaler og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.