Kvalitets- og fagbevidst kryptosikkerhedsofficer/leder ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

fuldtid
Kvalitets- og fagbevidst kryptosikkerhedsofficer/leder ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup
  • Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skalstrup
  • Køgevej 167, 4621 Gadstrup
Ønsker du et job, hvor du med din baggrund inden for kryptosikkerhed kan være med til at opbygge og implementere sikkerheden fra bunden af? Brænder du for at lede og lære fra dig med kvalitet og faglighed i højsæde?

Så har vi måske jobbet til dig.



Om os
Air Defence Wing (ADW) er lige nu i en spændende opbygningsfase, hvor det danske jordbaserede luftforsvar endnu engang skal operationaliseres efter 20 års fravær. Det betyder, at der er mange ubekendte men også stor grad af medbestemmelse.

Vores hovedopgave består i, at levere et effektivt og integreret jordbaseret luftforsvar til Danmark og i sidste ende til NATO.

Vi har fast base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde hvor vi deler garnison med blandt andet Hjemmeværnet og Air Control Wing. Garnisonen er, ligesom os, i en opbygningsfase, og der kommer til at foregå meget bygningsarbejde den kommende tid.

Det er politisk besluttet, at Forsvaret skal kunne operere med to kortrækkende og et langtrækkende missilsystem, og at disse skal være mobile enheder. Det betyder, at wingen geografisk kommer til at være tilstede i hele Danmark og kommer til at høre hjemme på andre garnisoner i Forsvaret.



Om stillingen
Du kommer til at arbejde i en wing, der spiller en central rolle i implementeringen og driften af Danmarks nye luftforsvarssystemer.

Som kryptosikkerhedsofficer har du det personalemæssige ansvar for myndighedens kryptomedarbejdere. Derudover skal du undervise og rådgive ledelsen såvel som kollegaer om kryptosikkerhed ved Air Defence Wing.

Du bidrager til myndighedens arbejde ved at:

  • Have personale- og ledelsesansvar over for underlagt personel.
  • Være ansvarlig for compliance og quality assurance i forhold til kryptosikkerheden.
  • Udarbejdelse af diverse governance dokumentation samt vejledninger for brugere.
  • Bidrage til at rekruttere, udvikle og fastholde højt specialiserede medarbejdere inden for området.
  • Virke som instruktør, vejleder og underviser i de for tjenesten relevante fagområder.
  • Føre kontrol med kryptosikkerheden.
For at skabe resultater i jobbet skal du være i stand til, af egen drift, at udvikle og tilrettelægge de daglige opgaver, samtidig med at du med solide samarbejdsevner og god interessenthåndtering, kan arbejde bredt på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontorfaglig uddannelse eller tilsvarende, meget gerne inden for offentlig administration eller med et sikkerhedsrelateret fokus. Du kan også have erfaring fra en lignende stilling.

Du er struktureret, har kritisk sans og er en engageret samt fagligt stærk leder.

Du har indgående kendskab til krypto området og gerne erfaring med den øvrige militære sikkerhedstjeneste.

Du trives i en rolle, hvor du har ansvaret for at opbygge, implementere, strukturere og følge systemisk op. Du har et godt overblik med fokus på det væsentlige. Du tager ansvar for egne opgaver og kan rådgive og samarbejde.



Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit daglige arbejdssted er ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Høgedal på telefon 7285 0012.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM AIR DEFENCE WING
Air Defence Wing er en nyoprettet enhed i Flyvevåbnet, som skal stå for Danmarks jordbaserede luftforsvar.

Air Defence Wing skal planlægge og udvikle det jordbaserede luftforsvar i Danmark samtidig med, at vi skal ansætte og uddanne det personale, der skal betjene systemerne.

Det er planen, at systemvalget til en permanent jordbaseret luftforsvarsløsning foretages hurtigst muligt i løbet af 2025, så kontraktindgåelsen kan ske inden udgangen af året.

Air Defence Wing er etableret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, som tidligere har huset jordbaseret luftforsvar.

Air Defence Wing etableres på samme måde som Flyvevåbnets generelle wingstruktur med tre grupper:

  • Support Group (støtte & administration)
  • Operations Group (operationer)
  • Logistics Group (logistik og vedligeholdelse).
Du kan læse mere her: Air Defence Wing

Log ind