Kursusleder med lægefaglig baggrund til KBU (CAMES)

fuldtid
Kursusleder med lægefaglig baggrund til KBU (CAMES)
  • HR og Uddannelse
  • Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
Er du læge og brænder du for uddannelse? Har du erfaring med simulationsbaseret undervisning i sundhedsvæsenet? Og har du lyst til at samarbejde med Region Sjælland om at lave de bedste uddannelser i Region Østdanmark? Så er det måske dig, der skal være vores nye lægefaglige kursuslederkollega i Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).

I CAMES varetager vi uddannelse og efteruddannelse af en lang række faggrupper indenfor sundhedsvæsenet. Vi har særligt fokus på at levere evidensbaseret træning og simulation. CAMES er lokaliseret på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet og vi har ca. 40.000 kursister om året fordelt på de to matrikler. Foruden uddannelse, har CAMES en stærk tradition for at udføre internationalt anerkendt uddannelsesforskning. Gennem det sidste år, har CAMES gennemgået en organisationsforandring, som skal være med til at styrke uddannelsestilbuddene i den fremtidige Region Østdanmark. Du har nu mulighed for at få en central rolle i denne proces.

Vi søger en lægefaglig kursusleder på deltid som:

  • Har de faglige forudsætninger for at kunne skabe lægefaglige uddannelsestilbud af høj kvalitet
  • Har stærke kompetencer indenfor kursusledelse af simulationsbaseret uddannelse
  • Kan lide at arbejde teambaseret både med egen og andre faggrupper
  • Leder efter løsninger og muligheder som matcher klinikkens behov, også selvom rammerne udfordrer
  • Kan udvikle og følge standarder for god praksis indenfor kursusledelse
  • Kan sikre driften af kurser og fremdrift af projekter i en travl hverdag, hvor alt kan ske


Din hverdag som kursusleder i CAMES:
Vi tilbyder dig mulighed for en spændende og alsidig hverdag, hvor du gennem din kursusledelse er med til at sikre stærke kliniske kompetencer hos personale i sundhedsvæsenet. Din primære opgave vil være kursusledelse for KBU akutkurserne. Du vil skulle samarbejde med kolleger i og udenfor CAMES for at sikre den daglige drift og en stærk sammenhæng mellem kursusdagene i KBU-regi. Bl.a. vil du have et tæt samarbejde med Region Sjælland og Lægelig Videreuddannelse om at udvikle det fremtidige akutkursus for læger i Region Østdanmark.

For at sikre den faglige kvalitet af kurserne, vil du være med at kvalificere undervisere i en løbende kontakt. Du vil desuden selv undervise på kurser, hvor du bl.a. skal facilitere læring for større og mindre grupper.

I forbindelse med udvikling af nye kurser eller større tilpasninger af eksisterende kurser, vil du desuden skulle samarbejde med kolleger, der arbejder i udvikling, klinikere og evt. brugere. Du vil evt. også kunne få ansvar for andre lægefaglige kurser og indgå i projekter og udviklingsopgaver.

Din profil:

  • Du er læge, og med fordel speciallæge
  • Du har viden om pædagogik, og erfaring med undervisning og simulation
  • Du har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige teams
  • Du ser dig selv som en aktiv del af og engagerer dig i CAMES som arbejdsplads
  • Du evner at danne og vedligeholde faglige og tværfaglige netværk
  • Du er handlekraftig og beslutningsdygtig, så du kan sikre fremdrift i projekter
  • Du er serviceminded, venlig og omgængelig
  • Du trives med akut problemløsning
  • Du har en høj grad af selvledelse og er god til at håndtere og løse ad-hoc opgaver


Yderligere oplysninger:
Ansættelsesgraden vil være på mellem 40 og 50% efter aftale og dine ønsker. Starttidspunkt er snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Det primært arbejdssted vil være på CAMES Herlev.

For yderligere information om de faglige opgaver i stillingen kontakt kursusleder, speciallæge Vibe Rasmussen, på mail: vibe.maria.hjorth.rasmussen@regionh.dk.

For øvrig information kontakt Sektionschef Pernille Lohse, på mail: ann.pernille.lohse@regionh.dk eller mobil: 23608793.

Jobsamtaler vil blive afholdt den 29. oktober 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind