Vil du forme fremtidens kunstformidling på ARoS?
ARoS står over for en historisk nyophængning af museets store samling i 2026. I den forbindelse søger vi en ambitiøs og kreativ formidlingsdesigner med stærke idéer og solid erfaring til en 1,5-årig projektstilling på 32 timer ugentligt med opstart 1. august 2025.
Med ARoS’ Vision 2033 som ledestjerne søger vi en engageret formidlingsdesigner, der vil være med til at udvikle og realisere et involverende formidlingsunivers, hvor endnu flere gæster - på tværs af alder, forudsætninger og baggrund - kan spejle sig i kunsten. Dit arbejde bliver centralt i denne ambition.
Om stillingen
Du bliver en central del af det tværfaglige team omkring museets kommende samlings- og formidlingsprogram og får ansvar for at udvikle formidlingsformater i samspil med museets tegnestue, kuratorteam og afdelingen Public Engagement.
Dit arbejde vil spænde bredt - fra sanselige og analoge greb til digitale og sociale formater. Du skal kunne balancere kunstfaglig fordybelse med publikumsinvolverende metoder og være vant til at teste og tilpasse ideer undervejs i processen.
Dine arbejdsopgaver:
Vi leder efter dig, der:
Hvem er vi?
ARoS er et af Nordeuropas største kunstmuseer og rummer en af Danmarks mest betydningsfulde samlinger af moderne og samtidskunst. Vi har en særlig forpligtelse til at formidle kunst og kultur på højeste niveau - til flest muligt. I de kommende år intensiverer vi dette arbejde med en ny samlingspræsentation og en stærkere inddragelse af publikum.
Praktisk
Stillingen er en projektansættelse på 32 timer om ugen i 1,5 år med opstart den 1. august 2025. Du kommer til at referere til lederen af formidlingsafdelingen, Public Engagement, Katrine Nør.
Ansøgningsfrist: 8. juni 2025
Samtaler forventes afholdt: 13. og 20. juni 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Nør på 6190 4864.