Brænder du for god kundeservice?
Kan du give den bedste service og brænder du for dagligt kontakt med mange mennesker? Så er det dig, vi leder efter til vores lille team i Nivå.
Om jobbet
Vi er en familieejet rengøringsvirksomhed, som drives af 3. generation, der beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Vi tilbyder bl.a. privatrengøring, erhvervsrengøring, vinduespolering og ejendomsservice.
Vi modtager 6-800 opkald om måneden fra vores rengøringskunder, beboere og leverandører, hvor henvendelserne spænder vidt – fra en ændring i rengøringsaftalen eller en ny vinduespudserkunde til en beboer, der sidder fast i en elevator eller har en radiator, der er gået i stykker. Nogle henvendelser vil være hurtigt afsluttet, hvor andre vil kræve mere koordinering. Det er derfor vigtigt, du er detaljeorienteret og kan lide at følge tingene til dørs. Derudover skal du kunne lide at have mange bolde i luften og være i stand til at gribe dem igen.
Du vil blive en del af kundeserviceteamet, hvor du vil være hovedansvarlig for vores rengøringskunder. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Ansvarlig for henvendelser på mail og telefon
- Opfølgning på opgaver i forbindelse med rengøring- og vinduespudserkunder
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi lægger vægt på, at du:
- er servicemindede og imødekommende
- har en god telefonsstemme
- er initiativrig og ansvarsbevidst
- trives i en koordinerende rolle
- kan håndtere mange bolde på en gang
- har motivationen og evnen til at lære nyt
- har erfaring med forskellige typer af henvendelser
- er en teamplayer
- er fortrolig med IT
- arbejder systematisk og organiseret
- har gode kommunikative egenskaber, både mundtligt og på skrift
Meget af vores rengøringspersonale er ikke dansktalende, så en del af den interne kommunikation foregår på engelsk. Du skal derfor kunne kommunikere på basisniveau på engelsk. På kontoret bliver der talt både dansk og engelsk.
Du får:
Arbejdstiden
Arbejdstiden er 37 timer om ugen ekskl. frokost.
Mødetiden vil være mandag – torsdag 7.30 – 15.30 og fredag 7.30 – 15.00.
Sådan søger du
Tænker du, at jobbet er noget for dig, så send en ansøgning til heidi@damsgaard.dk senest den 20. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi på mail heidi@damsgaard.dk eller på tlf. 71924245.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.